Køkkenet er min legeplads, hvor smag og oplevelse er essentielt og hvor ingredienser og tendenser fra hele verden er en del af legen!
Sider
▼
mandag den 14. maj 2012
Cornish Fish Pie
Jeg er lidt en sucker for Engelsk mad med alt hvad det indebærer af tendenser der bestemt ikke hører under gourmetbegrebet, og i dag stod den på Cornish Fish Pie, en fiskeret fra Cornwall. England er ikke kendt for de store krydderier og håndbevægelser, men retten er lækker i sin enkelhed. Smagen af de forskellige ingredienser træder igennem på en fin måde, og retten er derfor både egnet for børn og voksne. Opskriften er fra BBC Good Food's hjemmeside, men jeg skriver den som jeg lavede den. Det er meningen at kartoffelmosen skal lægges over fiskeretten og gratineres, men jeg bryder mig ikke om at kartoffelmos og sauce bliver til en tyk masse, når det lægges sammen, så jeg lavede kartoffelmosen i et fad for sig. Jeg brugte Pangasiusfilet i fiskeretten, men enhver hvid fisk kan bruges, ligesom laks garanteret også vil smage godt heri.
Cornish Fish Pie til 2 personer
Ingredienser:
2 store bagekartofler
60 g. oliemargarine
375 ml. mælk
300 g. hvid fisk
1 laurbærblad
100 g. rejer 2 hårdkogte æg 1 spsk. mel 1 bundt persille Fremgangsmåde: 1. Skræl kartoflerne, skær dem i store tern og kog dem uden salt til de er meget møre. 2. Hæld 3 dl. mælk i en dyb pande og bring i kog. Tilsæt fisken og laurbærbladet og småkog 6-8 min. 3. Tag fisken op og del den i mindre stykker i et ildfast fad. Læg rejer og kvarte æg over. 4. Varm halvdelen af margarinen, rør melet ud heri og tilsæt 1½ dl. af mælken gradvist. Kog op og igennem. Tilsæt persille og smag til med salt og peber. 5. Hæld saucen over fisken og dæk fadet med folie. 6. Hæld vandet fra kartoflerne og mos dem med resten af margarinen og mælken. Smag til med salt. 7. Hæld kartoffelmosen i et andet fad og sæt begge fade i ovnen ved 200 grader i 30 min. 8. Server med en skål salat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar