Sider

lørdag den 22. december 2012

Halve Bagte Kartofler med Fyld

En ting er at lave gode og spændende retter hver dag, men en anden er at huske at variere tilbehøret. Det er jeg i hvert fald ikke altid lige god til. Men igår forsøgte jeg mig med kartofler på en ny måde, og jeg synes faktisk at det blev ganske godt, selv om farvesammensætningen ikke er super fotogen.

Det var meningen at jeg ville bruge en bagekartoffel, men i sne-kaos besluttede jeg, at de almindelige kartofler hjemme i køleskabet snildt kunne bruges ;) Og det gik da også ganske godt! Jeg spiste kartoflerne til en god gammeldags karbonade og en skål salat, men de kan spise til nærmest hvad som helst.



Halve Bagte Kartofler med Fyld til 2 personer

Ingredienser:
4 store kartofler eller 2 bagekartofler
1 porre i meget tynde ringe
1 spsk. olie
salt og peber
50 g. revet ost
3 spsk. Cheasy Fraiche

Fremgangsmåde:
1. Bag kartoflerne til de er møre (de skal ikke pakkes ind i staniol), skær dem igennem på tværs og skrab indmaden ud.
2. Steg porrerne i olie ved middel varme til de er møre.
3. Rør kartoffelindmad med porre, ost og Cheasy fraiche og smag til med salt og peber.
4. Hæld fyldet i kartoffelskallerne og gratiner dem i ovnen 20 min ved 200 grader. 
5. Server til kød og med en skål salat. 


2 kommentarer:

  1. Ser lækkert ud. Mange spændende opskrifter at finde her :) glædelig jul

    SvarSlet
  2. Mange tak :) Jeg har lige været inde og kigge på din blog, og den ser bestemt også interessant ud. Så jeg kommer nok tilbage :)

    Glædelig jul

    SvarSlet