Juleaften var det mig der skulle medbringe desserten, og da jeg i den grad ikke bryder mig om risalamande, var det lykkes mig at overbevise min mor om, at vi kunne spise noget andet. Jeg ledte gemmerne igennem efter et julet alternativ og faldt over en mandelfromage. Det skulle vise sig, at mandlerne er en ret lille del af smagsoplevelsen og det er grunden til, at jeg har valgt at navngive fromagen anderledes her. Det er derimod en karamelfromage med mandelstykker i. Uanset, så smagte den godt :)
Mandel-Karamelfromage til 4-6 personer
30 g. mandler
1 dl. sukker
2 spsk. smør
4 bl. husblas
5 spsk. sukker
4 past. æggeblommer
½ dl. stærk kaffe
4 past. æggehvider
2½ dl. piskefløde
Fremgangsmåde:
1. Hak mandlerne groft.
2. Smelt sukkeret på en pande, rør smørret i og tilsæt mandlerne.
3. Hæld det ud på bagepapir og lad det stivne helt.
4. Hak det fint med en kniv eller i en blender.
5. Læg husblas i koldt vand i 5 min.
6. Smelt husblas i kaffe og lad det blive fingervarmt.
7. Pisk sukker og æggeblommer godt sammen.
8. Hæld kaffemassen i i en tynd stråle mens der hele tiden piskes grundigt. Vend karamellen i.
9. Pisk æggehviderne stive og fløden til blødt skum. Vend begge i blandingen.
10. Hæld i portionsglas eller en skål og lad den stivne i køleskab.
ProPoints: 10 points per person ved 6 personer
Ingen kommentarer:
Send en kommentar