Sider

onsdag den 19. december 2012

Svinekam/Flæskesteg med Skysauce




Jeg vil her give opskriften på, hvordan jeg steger en svinekam som en god gammeldags flæskesteg med sprød sværd. Det er vigtigt, når du køber en svinekam, at du sørger for at den er med svær og uden ben. Det er møgbesværligt at fjerne benene, og en flæskesteg uden svær er ikke rigtigt en flæskesteg ;) Jeg steger min svinekam med et stegetermometer, men jeg vil i opskriften angive en omtrentlig stegetid i tilfælde af, at du ikke har et stegetermometer.


Svinekam/Flæskesteg med Skysauce til 6-8 personers hovedret

Ingredienser:

1 svinekam ca. 1.500 g. 
2 tsk. groft salt
2 gulerødder
1 helt hvidløg
2 løg
2,5 dl. madlavningsfløde 4 %
kulør
salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

1. Skær sværen helt igennem, hvis ikke det er gjort ordentligt fra butikken. Drys salt over og fordel det mellem sværene. 

2. Læg stegen i et ildfast fad sammen med gulerødder i store stykker (behøver ikke skrælles), halve pillede løg og hvidløget skåret igennem på tværs, så alle feddene er halverede (behøver ikke pilles). Hvidløget skal vende med skæresiden nedad. Hæld ca. 3/4 liter vand i fadet. 

3. Sæt fadet i ovnen ved 200 grader og lad stegen stege ca. 1½ time eller til centertemperaturen er 65 grader. Ca. hver 20. minut hælder du lidt stegevand over sværen, da den så bliver godt sprød. 

4. Si stegeskyen og hæld den i en gryde. Bring i kog og spæd op med vand eller fløde til passende mængde.  Der skal være mindst 1 liter. 

5. Jævn saucen med en meljævning, farv med kulør og smag til med salt og peber. 

ProPoints: 12 points per person ved 8 personer


2 kommentarer:

  1. Jeg er dybt uening med opskriften, at det skal være en steg uden ben. Benene giver er krafti-
    gere smag i kødet, når stegen er færdig.
    Når stegen har ligget et kvarter til 20 minutter
    efter endt stegning for at damptrykket i kødet kan fordele sig, lægges stegen på siden, og alle benene skæres fra i et stykke med en skarp kniv. Benene kan derefter skæres fra hinanden, og eventuelt serveres sammen med kødet, idet de
    kan være en lækkerbidsken at gnave.
    God fornøjelse og velbekomme siger
    amatørkokken Henning Virsøe

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Henning

      Det er helt op til en selv om man gider det med ben eller ej. Bloggen her afspejler blot min mening, og hvad en flæskesteg angår, så gider jeg ikke bøvlet hehe

      Slet