Jeg er ret stor fan af omelet og æggekage, men det er sjældent jeg laver den traditionelle med bacon, tomat og purløg. Den er også god men måske også lidt kedelig. Denne æggekage er fyldt med alt det gode, som vi kender fra den græske salat. Den er derfor også rigtig god til at få bugt med resterne efter sådan en salat. Jeg serverede den med brød og en skål salat.
Dette er sidste indlæg i emnet Feta. I morgen går det lys med kyllingebryst.
Ugens tema: Feta
Græsk-Salat-Æggekage til 2 personer
Ingredienser:
4 æg
4 spsk. mælk
1 potte persille (eller 2 spsk. hakket fra frost)
salt og peber
2 tsk. olie
1 rødløg
10 cherrytomater (eller 2 tomater)
60 g. oliven
50 g. feta
Fremgangsmåde:
1. Skær rødløg i smalle både og tomater og oliven i kvarte.
2. Steg rødløg i olie på en pande til det bliver blødt. Tilsæt tomater og oliven og steg til tomaterne bliver lidt bløde. Hæld i et smurt ovnfast fad.
3. Pisk æggene sammen og tilsæt mælk og finthakket persille. Krydr med salt og peber. Hæld over grøntsagerne og sæt i ovnen ca. 8 min ved 200 grader.
4. Smuldr fetaen over toppen mens den stadig er fugtig og bag 12 min mere. Server f.eks. med brød og salat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar