tirsdag den 24. februar 2015

Karryris med Spinat og Kikærter




Ugens tema: Kikærter

Dagens opskrift er en indisk ris-ret. Jeg brugte retten som tilbehør til et stykke stegt kød, men den kan også spises som den er - evt. med flere kikærter. 

Karryris med Spinat og Kikærter til 2 personer som tilbehør


Ingredienser:

½ spsk. olie
2 fed hvidløg
1 spsk. indisk karrypasta (fås hos asiatiske købmænd)
100 g. basmatiris
2½ dl. grønsagsbouillon
½ dåse kikærter
1 tsk. salt
100 g. hel spinat (optøet)
20 g. cashewnødder
40 g. rosiner

Fremgangsmåde:

1. Hak hvidløg fint og steg i olie med karrypasta ½-1 minut.

2. Tilsæt ris, bouillon, kikærter og salt, bring i kog og kog under låg ca. 10 min til vandet er opsuget.

3. Tryk vandet af spinaten og rør den i risene med grofthakkede nødder. Varm kort igennem.

4. Rør rosinerne i og server.



1 kommentar:

  1. Det ser vildt lækkert ud! En fantastisk idé til at peppe de ellers lidt "kedelige" ris op på - den må klart prøves :)

    SvarSlet