tirsdag den 17. marts 2015

Cannelloni med Ricotta og Basilikum




Ugens tema: Italien

Dagens opskrift er endnu en italiensk klassiker. Den kan serveres både som forret og som hovedret, men her er opskriften beregnet som en hovedret. Jeg brugte en færdig tomatsauce på glas, men du kan sagtens lave din egen i stedet.

Tørrede svampe og cannelloni kan købes i større supermarkeder. Kan du ikke få fat i cannelloni kan du bruge friske lasagneplader.

Cannelloni med Ricotta og Basilikum til 2 personer


Ingredienser:

10 g. tørrede svampe (f.eks. kantareller eller Karljohan)
1/4 potte basilikum
200 g. ricotta
skallen af ½ citron
40 g. revet parmesan
salt og peber
125 g. cannelloni (pastarør)
1 glas tomatsauce

revet parmesan
grofthakket basilikum

Fremgangsmåde:

1. Udblød svampene 20 min i lunkent vand. Skyld dem godt og hak dem fint. 

2. Bland ricotta med hakket basilikum, svampe, revet citronskal og halvdelen af parmesanen. Krydr med salt og peber.

3. Hæld massen i en sprøjtepose (eller plastikpose med hjørnet klippet af) og sprøjt massen ind i cannellonirørene. De skal ikke være fulde - massen skal fordeles i alle rørene.

4. Læg rørene i et smurt ildfast fad og hæld tomatsauce over. Drys med resten af parmesanosten.

5. Gratiner i ovnen 30 min og server drysset med parmesan og basilikum. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar