torsdag den 2. april 2015

Salat med Laks, Avocado og Ingefærdressing



Ugens tema: Måltidssalater

Denne salat minder noget om de to sidste dages, den er baseret på salat og avocado og tilsat kød og en syrlig, asiatisk dressing. Server med brød eller ris.

Salat med Laks, Avocado og Ingefærdressing til 2 personer


Ingredienser:

2 stykker laks
olie til stegning
2 hjertesalat
1 stor avocado

1/4 dl. fiskesauce
½ dl. limesaft
1 tsk. revet ingefær
1 spsk. sukker
½ rød chili
salt

Fremgangsmåde:

1. Steg laksen i olie til den er netop færdig. Den skal falde fra hinanden i flager og stadig være næsten gennemsigtig i midten. Lad den køle lidt af.

2. Snit salaten og fordel på tallerkener. Skær avocadoen i både og fordel på salaten. 

3. Rør fiskesauce, limesaft, ingefær, sukker og finthakket chili sammen og smag til med salt. Dryp halvdelen over salaterne.

4. Del fisken i flager og fordel over salaterne. Dryp resten af dressingen over og server med enten brød eller kogte ris. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar