Denne sandwich er smurt med en traditionel sommersalat lavet af rygeost, radiser, agurk og tomat. Det smager helt fantastisk, hvis man som jeg er fan af rygeost.
Sandwich med Sommersalat til 2 personer
Ingredienser:
4 skiver sandwichbrød
2-4 salatblade
60 g. rygeost uden kommen
½ dl. creme fraiche
1/4 agurk
1 tomat
5 radiser
1 spsk. klippet purløg
salt og peber
Fremgangsmåde:
1. Rør rygeost sammen med creme fraiche og purløg og krydr med salt og peber.
2. Halver agurken på langs og fjern kernerne. Skær resten i små tern. Skær tomaten i kvarte og fjern kernerne. Skær resten i små tern. Skær radiserne i små tern. Rør det i rygeosten.
3. Fordel salaten på to skiver brød, læg salatblade over og læg de sidste skiver brød øverst. Server eller pak i film til madpakken.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar