Biksemaden er en velkendt resteret, og det er værd at huske på den, når man har en rest kød. Både okse, svin og lam passer særdeles godt i retten, men også kylling, kalkun og and kan nemt spises på denne måde. Jeg lavede min biksemad med en rest flanksteak og champignon, og det blev rigtig godt.
Biksemad med Oksekød, Svampe og Spejlæg til 2 personer
Ingredienser:
250 g. stegt oksekød i tern
1 løg, halve ringe
250 g. champignon, kvarte
400 g. kogte kartofler, tern
1 spsk. olie
1 tsk. tørret rosmarin
salt og peber
2 æg
Worcestershire-/engelsk sauce
Fremgangsmåde:
1. Steg løgene blanke i olie på en stor pande.
2. Tilsæt champignon og steg til de er gyldne.
3. Tilsæt kartofler og kød og steg til alt er gyldent og gennemvarmt. Krydr med salt, peber og rosmarin.
4. Steg æggene til spejlæg og server ovenpå biksemaden. Dryp med rigeligt Worcestershiresauce og sæt den på bordet, så der kan suppleres.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar