En rigtig lækker chokoladebrownie med fyld af Nutella, hasselnødder og karamelfudge.
Fudge kan købes i poser fra Dr Oetker, hvor det er finthakket og helt klar til brug, men kan man ikke få fat i det kan man også købe de store stykker der fås som bland selv slik og selv skære dem i stykker. 4 stykker er nok.
Fudgebrownie med Hasselnøddecreme, 16 stykker
Ingredienser:
Kage:
150 g. smør
225 g. sukker
45 g. kakao
1 knsp. salt
1 tsk. vanillesukker
60 g. mel
2 æg
Topping:
200 g. nutella
1 æg
30 g. hasselnødder, hakkede
1 pose fudgestykker
Fremgangsmåde:
1. Bland sukker, kakao, salt, vanillesukker og mel og pisk sammen med smeltet smør.
2. Pisk æggene i et ad gangen.
3. Fordel dejen i en bradepande 20 x 20 cm beklædt med bagepapir.
4. Pisk nutella og æg sammen og smør det på kagen. Drys med nødder og fudge.
5. Bag 20-30 min ved 175 grader. Kagen må gerne være klistret i midten. Køl af, gerne til næste dag, og skær i 16 firkanter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar