Sider

fredag den 20. april 2018

Ovnstegt Kylling med Kartofler og Aspargessalat





Ovnstegt kylling med skind er rigtig lækkert, og det er ok at spise engang imellem i stedet for det sædvanlige kyllingebryst. Jeg brugte et stort overlår, men hele kyllingelår er også rigtig fine til denne ret. Hvis man ganger op til 4 kan man med fordel bruge en hel kylling som man parterer.

Ovnstegt Kylling med Kartofler og Aspargessalat til 2 personer


Ingredienser:

400 g. små kartofler
2 hele kyllingelår 
1 spsk. olie
1 spsk. citronsaft
1 tsk. paprika
salt og peber

400 g. asparges, snitter
250 g. cherrytomater, halve
1 spsk. olivenolie
revet skal af ½ citron
salt og peber
20 g. parmesanflager

Fremgangsmåde:

1. Fordel hele kartofler og kyllingelår i hver sin ende af et ovnfast fad. Dryp olie over det hele og krydr med salt og peber. Vend kartoflerne rundt i olien. Dryp kyllingen med citronsaft og krydr med paprika.

2. Sæt kylling og kartofler i ovnen 50 min ved 175 grader.

3. Kog aspargessnitterne 2 min i letsaltet vand og køl dem straks af i koldt vand. Lad dem dryppe af.

4. Bland asparges og tomater og vend med olie, citronskal, salt og peber. Anret og pynt med parmesan. Server til kylling, kartofler og evt. lidt aioli.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar