Valget faldt på hindbærsnitter, og det var der flere grunde til. For det første, er der mange der roser hjemmebagte hindbærsnitter til skyerne, så de må jo være gode. For det andet var det lidt mere specielt end "bare" en kage. Og for det tredje har jeg bare altid haft lyst til at kaste mig ud i et sådan projekt. Det ironiske er lidt, at hindbærsnitter ikke siger mig en fløjtende fis, så jeg havde ikke selv lyst til at spise dem :P De bliver derfor kun bragt her på baggrund af kollegernes udtalelser, og det faktum, at de spiste op :)
Jeg valgte en opskrift fra Amo, og det hele forløb ganske godt. Mørdej tjek, rulle ud tjek, bage uden at de bliver sorte men stadig sprøde tjek, glasur og marmelade tjek. Men hvad er nu det? DE KNÆKKER! Ja, der skete det, at når jeg skar snitterne i "snitter", så knækkede mørdejsbundende. Jeg tror, det skete, fordi bundende var for tykke, men det er svært at sige. Tror faktisk, at hvis jeg skulle lave dem en anden gang, så ville jeg skære eller stikke dem ud før bagning, så jeg slap udenom problemet. Men i hvert fald betød den knækkede mørdej, at jeg havde 15 i stedet for 40 hindbærsnitter, og jeg måtte derfor i al hast bage en chokoladekage kl. 7 igår morges til at supplere med. Den får i opskriften på imorgen ;)
Hindbærsnitter, 20 stk.
Ingredienser:
300 g. mel
200 g. smør
100 g. sukker
1 æg
1 glas hindbærmarmelade
Flormelis
Krymmel
Fremgangsmåde:
1. Bland mel og sukker og smuldr smøret heri.
2. Tilsæt ægget og saml dejen kortvarigt. Stil den i køleskabet 1 time.
3. Rul dejen ud til 10 cm brede strimler og skær dem i 5 cm. brede stykker.
4. Bag stykkerne 10 min ved 200 grader og lad dem køle helt af.
5. Lav en glasur af flormelis og vand og smør det på den ene halvdel af snitterne. Drys med krymmel.
6. Smør marmelade på de øvrige snitter og læg glasur-snitterne ovenpå.
Hej :) Min erfaring er at de er meget svære at styre hvis de bliver skåret ud inden, så bliver de alle lidt hårde i kanten, og det synes jeg er synd. Så derfor ligger jeg dem sammen mens de stadig er varme, og skynder mig at skære dem over med en skarp kniv, så knækker de ikke for mig ;)
SvarSletHej og tak for inputtet :)
SvarSletJeg synes det lyder som en god ide, og jeg tror faktisk det kunne fungere :)
Hilsen,
Tina
Hej igen ;)
SvarSletVar så lidt, dejligt når nogen kan bruge lidt af ens erfaring, min farmor er mester bager i hindbærsnitter så har fået de gode ideer fra hende, og må sige de fungere. Samtidig med laver jeg dem også kvadratiske, altså cirka halvdelen af en almindelig hindbærsnitte, så knækker de heller ikke så nemt.
Hilsen Sisse.