Sider

mandag den 30. marts 2015

Bøfsalat med Melon og Avocado - og nyt ugetema: Måltidssalater



Ugens tema: Måltidssalater

I denne uge vil jeg lave lækre salater til aftensmad. Salater der indeholder alt, hvad man har brug for og mætter til næste morgen. 

Ugens opskrifter:
Bøfsalat med Melon og Avocado
Salat med Kylling og Grapefrugt
Salat med Laks, Avocado og Ingefærdressing
Salat med Andebryst, Croutoner og Grillet Squash
Salade Nicoise

Dagens salat er en af mine favoritter - en bøfsalat. Jeg elsker den friske sprøde salat i kombination med den røde velstegte oksesteak. Salaten er asiatisk krydret. 

Bøfsalat med Melon og Avocado til 2 personer


Ingredienser:

2 oksesteaks
salt og peber
olie til stegning

Salat:
1 romainesalat
1 rødløg
1 stor avocado
1/4 honningmelon
2 cm. frisk ingefær
½ rød chili
½ bdt. kroiander

Dressing:
1/4 honningmelon
2 tsk. limesaft
1 spsk. ahornsirup
1 spsk. fiskesauce

Brød 

Fremgangsmåde:

1. Skær 1/4 honningmelon i tern og blend det med en stavblender. Rør sammen med lime, ahornsirup og fiskesauce. 

2. Krydr oksesteaks med salt og peber og steg dem til de er mediumrøde. Lad dem hvile 5-10 min.

3. Skær salaten groft, skær rødløg i tynde skiver, skær avocado i både og melon i tern. Skær ingefær og chili i tynde skriver. Hak koriander groft. Anret på to tallerkener og dryp dressing over.

4. Skær steaks i tynde skiver og anret på salaten. Server med brød. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar