Ugens tema: Burger
Dette er en rigtig forkælelsesburger - en mandeburger om I vil. Den ligner lidt den traditionelle med oksekød og bacon - og piftet op med spejlæg, grillet peberfrugt og guacamole.
Burger med Grillet Peberfrugt og Spejlæg til 2 personer
Ingredienser:
250 g. hakket oksekød
4 skiver bacon
2 store burgerboller (gerne fuldkorn)
2 æg
4 salatblade
2 spsk. mayonnaise
2 spsk. ketchup
1 tomat
1 gul peber
1 avocado
1/4 rød chili
1/4 bdt. koriander
2 spsk. creme fraiche
1 fed hvidløg
1 tsk. limesaft
salt og peber
Fremgangsmåde:
1. Skær peberfrugten i halve og fjern kernerne. Læg peberfrugten i et ildfast fad og sæt den i ovnen 15 min ved 200 grader.
2. Mod avocadokødet og rør det med finthakket chili, finthakket koriander, creme fraiche, finthakket hvidløg og limesaft. Smag til med salt og peber.
3. Læg peberfrugterne i en plastikpose 10 min.
4. Form kødet til 2 flade bøffer og vikl bacon om dem. Steg dem sprøde på en pande.
5. Varm bollerne og pil skindet af peberfrugterne.
6. Smør bunden af bollerne med mayonnaise og ketchup. Læg salatblade, peberfrugt og bøffer herover. Læg tomater øverst. Smør overbollerne med guacamole og læg dem på burgerne. Server.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar