Ugens tema: Hakket svinekød
Boller i karry er en af de retter, som mange familier laver på deres helt egen måde. I denne variant er den skarpe karry kombineret med sødt æble og det giver et rigtig godt smags-spil.
Boller i karry til 2 personer
Ingredienser:
Kødboller:
200 g. hakket oksekød
salt og peber
½ tsk. karry
½ æg
½ løg
3/4 dl. minimælk
1 spsk. mel
1 liter bouillon
Karrysauce:
½ løg
1 cm. ingefær
2 gulerødder
½ æble
2 tsk. olie
½ spsk. karry
4 dl. bouillon fra kødbollerne
1½ dl. madlavningsfløde
½ tsk. sukker
1 spsk. citronsaft
salt og peber
100 g. basmatiris
2 forårsløg
½ æble
Fremgangsmåde:
1. Rør hakket kød med finthakket løg, æg, salt, peber og karry. Rør melet i og tilsæt mælk lidt efter lidt til konsistensen er god.
2. Bring bouillon i kog og form små kødboller. Kog dem i bouillon til de stiger op til overfladen. Tag dem op og hold dem varme.
3. Kog basmatirisene i letsaltet vand 10 min. Hæld vandet fra og lad dem trække under låg 10 min.
4. Hak løg og ingefær fint og skær gulerødder og æble i små tern. Steg det 2-3 min i olie. Tilsæt karry og steg yderligere 1 minut.
5. Tilsæt bouillon fra kødbollerne og kog 10 min under låg.
6. Blend karrysaucen og tilsæt fløde. Varm godt igennem og smag til med sukker, citronsaft, salt og peber. Læg kødbollerne i saucen og varm godt igennem.
7. Server boller i karry med kogte ris og drysset med fintsnittet forårsløg og æbletern.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar