Sider

tirsdag den 15. maj 2018

Mexicansk Kartoffelfad




Alt i et fad gør madlavningen nem. Dette fad er mexicansk krydret og kan laves både vegansk og helt traditionelt med oksekød.

Mexicansk Kartoffelfad til 2 personer


Ingredienser:

400 g. kogte kartofler
½ løg, hakket
1/4 potte oregano, hakket
200 g. hakket oksekød eller plantefars
½ dl. mælk - evt. plantemælk
20 g. rasp
1 tsk. paprika
2 fed hvidløg, hakket
1 rød chili, hakket
½ dåse hakkede tomater
½ grønsagsbouillonterning
1 dl. vand
150 g. majs
½ ds. kikærter, afdryppede
1 grøn peber, tern
50 g. revet parmesan (eller planteost)
oregano til pynt

Desuden: olie, salt og pebe

Fremgangsmåde:

1. Rør kødet med løg, oregano, mælk, rasp og paprika og krydr med salt og peber. Form til små kugler og steg i olie til de er brune på alle sider.

2. Steg hvidløg og chili i lidt olie et par minutter. 

3. Tilsæt hakkede tomater, hønsebouillonterning og 1 dl. vand. Bring i kog og kog ca. 5 min. Krydr med paprika, salt og peber.

4. Hæld kartofler, kødboller, majs, kikærter og peberfrugter i et ovnfast fad. Hæld saucen over og drys ost øverst. Gratiner i ovnen ca. 20 min ved 200 grader. 

5. Læg lidt hakket oregano på toppen og server.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar