Dette er en ret, som jeg lavede til et sammenskuds-tapasaften. Det er en argentinsk ret, der bruges til picnic, madpakker og andre typer medbragt mad, så den er absolut egnet til madpakken. Empanadas adskiller sig fra pirogger ved at være stegt i olie i stedet for at være bagt, men man kan uden tvivl også bage dem, hvis man ønsker et lidt lavere fedtindhold.
Empanadas med Majs, 16 stk.
Ingredienser:
Dej:
450 g. mel
2 tsk. bagepulver
1 tsk. salt
120 g. smør
Fyld:
100 g. smør
3 forårsløg
½ grøn peberfrugt
1 dåse majs
1½ dl. mornaysauce (jeg brugte den fra Aldi)
1 håndfuld persille
2 spsk. fintrevet parmesan
½ tsk. stødt chili
friskkværnet peber
Olie til stegning
Fremgangsmåde:
1. Bland mel, bagepulver og salt i en skål, smuldr smørret deri og saml dejen med vand til den er blød og glat. Lad dejen hvile på køl mindst 1 time.
2. Smelt smørret i en gryde og steg fintsnittet forårsløg og peberfrugt i små tern deri nogle minutter.
3. Tilsæt majs, rør rundt og tilsæt mornaysaucen. Varm igennem og kog 3-4 min.
4. Tag gryden af varmen og tilsæt finthakket persille, parmesanost, chili og peber. Lad gerne saucen køle af.
5. Del dejen i 16 stykker og rul dem ud til cirkler. Læg 1 spsk. fyld på hver, læg dem sammen til halvmåner og tryk kanten sammen med en gaffel.
6. Varm et godt lag olie i en pande og steg empanadas på begge sider til de er godt gyldne. Server eller gem til madpakken.
ProPoints: 7 points per styk
Jeg elsker empanadas, især efter min rejse i Chile og Argentina. Tak for opskriften.
SvarSletwww.sproghaven.blogspot.dk
Det er nogle spændende rejsemål :) Og de kan bare det der med god stegt mad ;)
Slet