søndag den 3. juni 2018

Chili con Carne




En chili con carne med mange grøntsager. Du bestemmer selv om den er vegansk eller lavet på oksekød.

Chili con Carne til 2 personer


Ingredienser:

½ løg, finthakket
2 fed hvidløg, finthakket
2 tomater, små tern
1 grøn peber, tern
150 g. gulerødder, små tern
150 g. majs
200 g. hakket oksekød eller 50 g. soy4you granulat
1 brev chili con carne mix (f.eks. Santa Maria)
2,5 dl. grønsagsbouillon
½ ds. kidneybønner, skyllede
1 potte persille, hakket

Fremgangsmåde:

1. Steg løg, hvidløg, tomater, peberfrugt og gulerødder i lidt olie 3-4 min.

2. Tilsæt hakket kød eller granulat og steg til det er brunet.

3. Tilsæt chili con carnemix og hønsebouillon og varm igennem. Kog ca. 5 min.

4. Tilsæt kidneybønner og majs og varm igennem. Smag til med salt og peber og server med et drys persille og f.eks. ris eller brød.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar