lørdag den 1. april 2017

Nemme Tebirkes




Det er nemt at bage sine egne tebirkes, og de smager rigtig godt. De har ikke den flagede struktur fra bageren, men det er helt sikkert et hit til weekendmorgenmaden.

Nemme Tebirkes, 12 stk


Ingredienser:

50 g. gær
1½ dl. mælk
25 g. sukker
½ tsk. salt
1 æg
100 g. blødt smør
ca. 350 g. mel

1 sammenpisket æg
blå birkes

Fremgangsmåde:

1. Rør gæren ud i mælk og tilsæt sukker, salt, æg og smør. 

2. Tilsæt melet lidt ad gangen og ælt dejen godt igennem. Lad den hvile 10 min på køkkenbordet.

3. Rul dejen ud i ca. 20 x 60 cm og pensl med sammenpisket æg. Fold sammen så der kommer tre lag.

4. Vend den sammenlagte dej med bunden i vejret, pensl med æg og drys med birkes.

5. Skær i 12 aflange stykker og læg på bagepapir på en bageplade. Hæver lunt og tildækket 30 min.

6. Bag birkes ca. 12 min ved 225 grader og lad dem køle en smule før de serveres.

3 kommentarer: