Viser opslag med etiketten Jamie Oliver. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jamie Oliver. Vis alle opslag

torsdag den 28. september 2017

Græskarpasta med Kikærter og Avocadosalat




Pasta med en anderledes sauce baseret på butternut squash. Serveret med en frisk salat.

Græskarpasta med Kikærter og Avocadosalat til 2 personer


Ingredienser:

1/4 liter grøntsagsbouillon
½ butternut squash, store tern med skræl
1 løg, hakket
1 rød chili, hakket
1 potte persille, hakket
½ dåse kikærter, drænet
100 g. pasta
30 g. revet parmesan

125 g. cherrytomater, kvarte
1 hjertesalat, snittet
2 forårsløg, snittet
20 blade mynte, finthakket
1 avocado, små tern
1 spsk. olivenolie
1 spsk. citronsaft
50 g. feta, små tern

Fremgangsmåde:

1. Bring bouillon i kog.

2. Læg græskar i en minihakker eller foodprocessor og hak fint. 

3. Hæld græskar, løg og chili i bouillonen, bring i kog igen og kog under låg 30 min.

4. Kog pastaen i letsaltet vand.

5. Bland salat, tomat, forårsløg, avocado, mynte og feta, fordel i to skåle og hæld olie og citronsaft over.

6. Blend græskarsaucen med en stavblender og tilsæt kikærter og halvdelen af parmesan. Smag til med salt og peber. 

7. Varm saucen igennem og vend pasta i. Server i to skåle drysset med parmesan. 





torsdag den 13. juli 2017

Hurtig Tagine med Oksekød




Tagine er en marokkansk tilberedningsmetode, hvor kød og grøntsager koger sammen i et lukket lerfad. Det tager tid, og tid har vi ikke altid på hverdage. I denne Jamie Oliver version bruger jeg oksesteak i stedet for langtidsstegt kød, og jeg skyder genvej ved hjælp af mikroovnen, så der er mad på bordet på 30 min. 

Hurtig Tagine med Oksekød til 2 personer


Ingredienser:

1 lille aubergine
2 oksesteaks, store tern
1 tsk. garam masala
salt og peber
olie til stegning

100 g. couscous
2 dl. kogende vand

1 nip safran
½ dl. kogende vand
5 tomater, tern
1 peberfrugt, tern
1 lille citron, revet skal og saft
4 forårsløg, snittet
1 chili, finthakket

1 spsk. hakkede cashewnødder
1 spsk. sesamfrø
1 spsk. spidskommenfrø

Fremgangsmåde:

1. Læg auberginen i mikronen og giv den 3 min ved max styrke. Læg safran i kogende vand.

2. Hæld kogende vand over couscous og læg en tallerken over. Lad det trække.

3. Rist cashewnødder, sesamfrø og spidskommen på en tør pande.

4. Krydr oksekødet med garam masala, salt og peber. Steg kødet 2-3 min i olie.

5. Del auberginen i halve på langs og steg dem i olie på en stor pande med skærefladen opad.

6. Tilsæt tomater, peberfrugt, forårsløg, citronskal og saft, chili og safranvand til pande og lad det stege 3-4 min. 

7. Vend auberginerne og lad dem trække tomatvandet  nogle minutter.

8. Anret couscous på to tallerkener. Læg ½ aubergine over og hæld tomatblandingen over. Fordel kødet øverst og drys med nøddeblandingen. 

onsdag den 28. juni 2017

Rejecocktail med Soltørret Tomatbrød a la Jamie Oliver




Vi kender rejecocktail'en som en forret, men her er den udvidet til en hovedret med tigerrejer, masser af grønt og lækkert pandebrød med soltørrede tomater. 

Rejecocktail med Soltørret Tomatbrød a la Jamie Oliver til 2 personer


Ingredienser:

Brød:
100 g. mel
½ tsk. bagepulver
50 g. soltørrede tomater
½ håndfuld basilikum 
olivenolie til stegning

Rejer:
200 g. tigerrejer
2 fed hvidløg, hakket
1/4 tsk. cayennepeber
olie til stegning

Dressing:
1 dl. creme fraiche
1 tsk. worcestershiresauce (engelsk sauce)
½ tsk. tabasco
1 spsk. citronsaft
2 spsk. ketchup
salt og peber

Salat:
½ dl. frø (f.eks. solsikke, græskar, sesam, pinje)
2 forårsløg, snittet
½ romainesalat, snittet
1/4 agurk, tern
2 tomater, tern
1 avocado, tern
½ bakke karse

Fremgangsmåde:

1. Bland mel, bagepulver, soltørrede tomater og basilikum i en minihakker og blend godt. 

2. Hæld blandingen i en skål og tilsæt vand til det er en sammenhængende fast dej.

3. Tryk dejen flad som en pandekage og steg den i lidt olivenolie på en stor pande ca. 5 min på hver side.

4. Rist frø'ene på en tør pande et par minutter til de er gyldne.

5. Anret salaten på to tallerkener eller et stort fad. Drys frøene over.

6. Rør ingredienserne til dressingen sammen og dryp den over salaten eller server den i en skål, så man selv kan tage.

7. Steg tigerrejer, hvidløg og cayennepeber i olie 1-2 min til rejerne er gennemstegte. Fordel dem over salaten.

8. Riv brødet i grove stykker og server til salaten. 

lørdag den 24. september 2016

Rødbedesalat med Æble




Sund og lynhurtig tilbehør til f.eks. frikadeller, bøf eller kylling.

Rødbedesalat med Æble til 2 personer


Ingredienser:

2 store rødbeder, skrællet og groftrevet
1 æble, groftrevet
2 tsk. olie
2 tsk. citronsaft
salt og peber
½ potte purløg, klippet

Fremgangsmåde:

1. Bland rødbede og æble med olie og citronsaft. Krydr med salt og peber.

2. Server drysset med purløg.

onsdag den 13. april 2016

Squashsalat med Mynte, Hvidløg og Chili




Super lækkert tilbehør i ægte Jamie Oliver stil.

Squashsalat med Mynte, Hvidløg og Chili til 2 personer


Ingredienser:

2 squash, meget tynde skiver
salt og peber
½ rød chili, finthakket
½ fed hvidløg, finthakket
1 tsk. olivenolie
1 håndfyld mynte, grofthakket

Fremgangsmåde:

1. Steg squashskiverne på begge sider på en grill- eller almindelig pande uden fedtstof til de branker lidt. Læg skiverne enkeltvis på et stor fad. De må ikke ligge ind over hinanden, da de så bliver bløde. Krydr med salt og peber.

2. Anret skiverne pænt og drys med hvidløg og chili. Dryp med olie. Drys mynte over og server.

lørdag den 13. februar 2016

Beef Rendang




Denne ret er en virkelig lækker måde at bruge en rest oksekød på. Det kan sagtens være rødstegt kød som filet eller tyksteg, men retten bliver endnu bedre, hvis den laves med langtidsstegt oksekød.

Beef Rendang til 2 personer


Ingredienser:

1 løg, både
3 cm. ingefær, skrællet
2 fed hvidløg, skrællet
½ bdt. koriander
1 rød chili, uden kerner og i kvarte
½ tsk. gurkemeje
1/4 tsk. kanel
1 spsk. olie

250 g. stegt oksekød i tern
½ dåse kokosmælk, gerne light
1 spsk. limesaft
salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Læg løg, ingefær, hvidløg, stilkene fra korianderen, chili, gurkemeje, kanel og olie i en minihakket og hak til en jævn masse.

2. Varm en wok godt op og steg blandingen ca. 15 min uden at den brænder på.

3. Tilsæt oksekød og kokosmælk og krydr med salt og peber. Bring i kog.

4. Kog uden låg ca. 10 min og smag til med limesaft, salt og peber. 

5. Server med ris eller naanbrød. 


torsdag den 11. februar 2016

Pastasalat fra Middelhavet




En lækker pastasalat, der smager af sommer ved Middelhavet. Den tager ikke længe at lave, og er et fint alternativ til den kogte pasta eller risene. 

Pastasalat fra Middelhavet til 2 personer


Ingredienser:

100 g. suppenudler
1 fed hvidløg, finthakket
250 g. cherrytomater, i små tern
½ agurk eller squash, kernerne skrabet ud og i små tern
1 håndfuld oliven, små tern
2 spsk. finthakket purløg
2 spsk. finthakket basilikum
1 spsk. æbleeddike
½ spsk. olivenolie
salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Kog pastaen i letsaltet vand, hæld vandet fra og køl straks pastaen i koldt vand.

2. Bland pastaen med tomat, agurk, oliven og krydderurter.

3. Rør olie og eddike sammen og rør hvidløg, salt og peber ind. Vend dressingen i salaten og server. 

mandag den 8. februar 2016

Grøn Sesamsalat



Et lækkert alternativ til den sædvanlige skål grøn salat. Det søde æble skaber god kontrast til de mere skarpe radiser og karse. 

Grøn Sesamsalat til 2 personer


Ingredienser:

200 g. sukkerærter
1 æble, små tern
8 radiser, tynde skiver
1 håndfuld koriander, grofthakket
1 spsk. sesam
1 bakke karse

2 spsk. limesaft
1 spsk. sesamolie (eller lignende olie)
1 tsk. honning
salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Blancher sukkerærterne 1 minut i kogende vand og hæld vandet fra. Køl dem straks i koldt vand og lad dem dryppe godt af.

2. Skær sukkerærter i strimler på langs og bland med æble, radiser og koriander.

3. Rør limesaft, olie og honning sammen og smag til med salt og peber. Vend i salaten.

4. Server salaten drysset med sesam og karse. 

søndag den 10. januar 2016

Røget Svineskank med Persillesauce




Jeg er ikke fan af færdigretter, men der er dog nogle rigtig fine produkter, der nemt trylles om til et rigtig fint måltid. 

I denne ret bruger jeg Tulip Smokey Pork Shank. De fås i de fleste supermarkeder til 25-40 kr. og der er kød nok til 3 i æsken. 

Opskriften er Jamie Olivers. 

Røget Svineskank med Persillesauce til 3 personer


Ingredienser:

1 æske Tulip Smokey Pork Shanks
1 løg, ringe
3 store gulerødder, skiver
500 g. små kartofler, halve
2 tsk. olie
1 tsk. tørret timian
salt og peber
1 potte persille
2,5 dl. madlavningsfløde
½ tsk. sennep

Fremgangsmåde:

1. Læg kartofler, gulerødder og løg i en plastpose og hæld olie, timian, salt og peber derned. Luk posen og bland det hele godt. Hæld indholdet ud i et ovnfast fad beklædt med bagepapir og sæt i ovnen 45 min ved 200 grader. Rør i det af og til.

2. Tag svineskankene ud af pakken og skild dem ad. Læg dem i et ovnfast fad og hæld skyen ved. Pensl dem med marinaden og sæt dem i ovnen de sidste 30 min af kartoflernes tid. 

3. Rør madlavningsfløde sammen med sennep i en gryde og bring i kog. Smag til med salt og peber. 

4. Hak persillen og hæld det meste i saucen. 

5. Pil kødet af benene og server det med kartoffelblandingen og persillesauce. Giv retten et drys persille inden serveringen. 





søndag den 11. oktober 2015

Sliders




Da jeg holdt fødselsdag for en flok veninder lavede jeg en række mindre række, så alle kunne spise det de havde lyst til. En af retterne var disse sliders. Sliders er egentlig bare burgere i ministørrelse, og de egner sig fint til en buffet eller, som jeg gjorde, en række mindre retter. 

Opskriften på burgerne er fra Jamie Olivers America (en kogebog jeg i øvrigt varmt kan anbefale). Burgerbollerne bagte jeg også selv - primært fordi vi ikke kan købe miniburgerboller i Danmark. Finder du nogle færdigbagte kan de selvfølgelig sagtens bruges, og så bliver arbejdsindsatsen lidt mindre.


Sliders, 10 stk.


Ingredienser:

Boller:
ca. 175 g. mel
25 g. smør
15 g. gær
1/3 æg
3/4 dl. mælk
1 tsk. sukker
½ tsk. salt

½ æg
2 spsk. sesamfrø

Burgere:
1 rødløg
2 tsk. olie
2 skiver ciabattebrød el. lignende
300 g. hakket oksekød
½ tsk. salt
peber
½ æg
25 g. parmesan
1 spsk. olie

Chilimayo:
4 spsk. mayonnaise
1 spsk. ketchup
½ tsk. røget paprika
1 tsk. citronsaft

1 pakke bacon i skiver
1/4 pakke feldsalat
2 tomater
4 cornichoner

Fremgangsmåde:

1. Rør gæren ud i mælk og tilsæt resten af ingredienserne til bollerne. Ælt godt igennem og del i 10 stykker, der formes til boller og trykkes lidt flade. Lægges på bagepapir og hæver lunt og tildækket 45 min.

2. Pensl bollerne med æg og drys med sesamfrø. Bag ca. 10 min ved 200 grader.

3. Hak rødløg fint og steg det i olie ca. 10 min ved svag varme. Lad det køle lidt af. Skær skorpen af brødet og blend det til fine krummer.

4. Rør hakket oksekød med løg, brødkrummer, salt, peber, æg og revet parmesan. Form til ti boller og stil på køl mindst 30 min.

5. Rør mayonnaise med ketchup, paprika og citronsaft.

6. Tryk bøfferne flade og steg dem i olie ca. 4 min. Læg en halv skive bacon på hver bøf og vend den. Steg til baconen er sprød. 

7. Smør bollerne med mayonnaisen og læg en skiver tomat, tynde skiver cornichoner og en dusk feldsalat på hver under. Læg en bøf på hver og læg overen på. 

tirsdag den 22. september 2015

Grillede Cajunrejer med Sød Kartoffelmos og Cajungrønt



Jeg har fået en ny Jamie Oliver kogebog - Jamies mad på 15 min - og den er hurtigt blevet lidt af en favorit. Det tager mere end 15 min at lave maden, men når man har det hele stående klar på bordet, så tager det 10-15 min. Tingene kan oftest forberedes i god tid, hvis man har lidt travlt lige omkring madlavningen. 

Jeg er stor fan af Jamie Oliver, og hans opskrifter passer mine smagsløg rigtig godt, så det går sjældent galt med mig og hans bøger. Denne opskrift er ikke super fotogen, da det hele er meget rødt og orange, men lad dig ikke snyde. Det smager virkelig godt. Lækre tigerrejer, sød kartoffel og masser af krydderier. 

Grillede Cajunrejer med Sød Kartoffelmos og Cajungrønt til 2 personer


Ingredienser:

400 g. søde kartofler i tynde skiver
30 g. revet cheddar
salt og peber

200 g. rå tigerrejer, tag haleviften af
2 fed hvidløg, finthakket
½ spsk. cajunkrydderi
½ spsk. olivenolie
1/4 bdt. frisk timian
salt og peber

1 rød peber i små tern
1 grøn peber i små tern
2 forårsløg i skiver
½ rød chili, finthakket
100 g. majs
½ spsk. olie
½ tsk. røget paprika
salt og peber

½ citron i både

Fremgangsmåde:

1. Læg søde kartofler i en gryde og hæld vand og 1 knsp. salt over. Bring i kog og kog under låg ca. 5 min. Hæld vandet fra.

2. Vend rejerne med hvidløg, cajunkrydderi, olivenolie og timianblade. Fordel i et ovnfast fad og sæt i ovnen 5-8 min til rejerne er gennemvarme.

3.  Steg peberfrugterne kort i olie. Tilsæt forårsløg, chili, majs og røget paprika og steg 2-3 min. Smag til med salt og peber.

4. Mos de søde kartofler og rør cheddar i. Smag til med salt og peber.

5. Anret mosen med grøntsager og rejer og server med citronbåde. 

mandag den 8. december 2014

Mexicansk Cæsar Salat




Jamie Oliver er god til at tage de klassikere, som vi kender rigtig godt, og gøre dem endnu bedre end de allerede er. I hans kogebog Save with Jamie fandt jeg denne cæsar salat, som er tilsat avocado og lidt ekstra krydderi, for at give den et mexicansk touch. Jeg spiste den til aftensmad med et godt stykke brød.

Mexicansk Cæsar Salat til 2 personer


Ingredienser:

250 g. kyllingebryst
salt, peber, cayennepeber, oregano
2 tsk. olie

1 hjertesalat
2 tomater
½ agurk
½ avocado

½ avocado
20 g. revet parmesan
½ fed hvidløg
1 ansjosfilet
2 spsk. creme fraiche
1 spsk. citronsaft
worcestershiresauce
1½ spsk. olivenolie
salt og peber

20 g. høvlet parmesan
oregano
150 g. groft brød

Fremgangsmåde:

1. Krydr kyllingefiletterne med salt, peber, cayennepeber og oregano og steg dem til de netop er gennemstegte.

2. Kom avocado, parmesan, hvidløg, ansjos, cremefraiche, citron, worcestershiresauce og olivenolie i en høj skål og blend til en glat dressing. Smag til med salt, peber og evt. mere citron. Dressingen må gerne være lidt syrlig.

3. Riv salaten i stykker og bland med tomater i tern, agurker i tern og avocado i tern. Vend med dressingen og fordel i to dybe tallerkener.

4. Skær kyllingen i skiver og fordel ovenpå salaterne. Drys med oregano og høvlet parmesan og server med brød. 

fredag den 5. december 2014

Mexicansk Grønsagsomelet




Det er en løbende udfordring for mig at lave spændende vegetarmad, der både har masser af smag og udgør et komplet måltid med proteiner, kostfibre osv. Denne opskrift stammer fra Jamie Oliver's Save with Jamie, og det betyder typisk masser af smag, spændende råvarer og en forholdsvis nem arbejdsgang. Denne omelet er ingen undtagelse. Omeletten er et ret bastant måltid, til trods for det mest af alt er æg og grøntsager - der er ikke behov for yderligere tilbehør.

Mexicansk Grønsagsomelet til 2 personer


Ingredienser:

1 avocado
2 spsk. citronsaft
½ potte koriander
3 spsk. creme fraiche
1 tsk. olivenolie
salt og peber

1 lille løg
1/4 savoykål
1 stor gulerod
1 rød chili

4 æg
2 spsk. vand
salt og peber
50 g. revet ost
2 tsk. olie

Fremgangsmåde:

1. Snit savoykål meget fint. Hak løget og chilien meget fint. Riv guleroden fint. Bland grønsagerne.

2. Mod avocadoen og rør den samme med citronsaft, finthakket koriander, creme fraiche og olivenolie. Krydr godt med salt og peber. 

3. Rør avocadomosen sammen med grønsagerne.

4. Pisk æggene sammen med vand og krydr med salt og peber. 

5. Varm 1 tsk. olie på en stor pande og hæld halvdelen af æggemassen på. Drys halvdelen over æggemassen og steg ved svag til jævn varm til æggemassen er stivnet. Omeletten skal ikke vendes. Lad omeletten glide over på en tallerken og gentag med resten af æggemassen.

6. Fordel fyldet på de to omeletter og server.




mandag den 27. oktober 2014

Dampede Gulerødder i Ovn




Opskriften på disse enormt lækre gulerødder stammer fra Jamie Oliver, og det i sig selv er jo lidt af et kvalitetstegn i min verden - det er sjældent han kommer frem til noget, som jeg ikke synes er lækkert. Opskriften hedder Køkkendamernes gulerødder og stammer fra Jamie Olivers skoleprojekter - selvfølgelig tilpasset af Jamie. Jeg har også ændret i opskriften og fjernet smørret, men smagen er stadig rigtig fin.

Dampede Gulerødder i Ovn til 2 personer


Ingredienser:

2 fed hvidløg
½ potte persille
½ appelsin
400 g. gulerødder
salt og peber
2 tsk. olivenolie
½ dl. hvidvin
1 dl. grønsagsbouillon

Fremgangsmåde:

1. Skræl gulerødderne og skær dem i tynde skiver. 

2. Hak hvidløg og persille og bland det med revet appelsinskal. 

3. Smør et ildfast fad med en smule af olien. Læg et lag gulerødder over, drys med salt og peber, drys lidt persilleblanding på og dryp med lidt olie øverst. Fortsæt til det hele er brugt. 

4. Hæld hvidvin og bouillon over gulerødderne og sæt dem i ovnen 20-30 min til gulerødderne er møre. 

onsdag den 30. juli 2014

Tortilla med Laks, Avocadocreme og Salat




Jeg kan godt lide stærk mad i varmen, så i forbindelse med et besøg af min mor lavede jeg denne lækre Jamie Oliver wrap. Den er fra hans bog Jamies America og stammer fra Californien med aner langt ind i Mexico. Det er ikke så tit jeg spiser wraps med fisk, men det er bestemt et forsøg værd. Wrappen bliver desuden ekstra god med et skud chilisauce på toppen. 

Tortilla med Laks, Avocadocreme og Salat til 2 personer


Ingredienser:

Avocadocreme:
2 små eller 1 stor avocado
1 lime
salt og peber

Salat:
1 lille squash
2 forårsløg
1 grøn peberfrugt
2 store radiser
1 rød chili
1 spsk. olivenolie
salt og peber

2 stykker laks
2 tsk. olie
4 små tortillas
4 spsk. Cheasy fraiche
½ bdt. koriander
chilisauce

Fremgangsmåde:

1. Mos avocadoen og rør med saft af 1 lime, salt og peber.

2. Lav tynde strimler af squash med en gulerodsskræller. Kasser kernerne i midten.

3. Bland squash med peberfrugt i tynde strimler, forårsløg i tynde ringe, radiser i tændstikstrimler, finthakket chili (gem lidt) og olivenolie. Smag til med salt og peber.

4. Pak tortillaerne grundigt i stanniol og varm dem i ovnen ca. 10 min. 

5. Steg laksen i olie til den er netop færdig. Krydr med salt og peber.

6. Smør 1/4 af avocadocremen på hver tortilla. Top med 1 spsk. Cheasy fraiche. Del laksen i 4 portioner og læg det på tortillaerne. Læg salaten over og pynt med chili og friskhakket koriander. Server med chilisaucen ved siden af.


torsdag den 29. maj 2014

Cajun Svinekød med Sød Kartoffel og Salsa




Oprindeligt laves denne ret med alligator, men det er ikke sådan lige at støve op i den lokale Føtex, så heldigvis kan både svinekød og kylling let erstatte alligatoren. 

Opskriften er fra Jamie Olivers kogebog Jamies America, som er en rigtig spændende bog der bringer en rundt i de afkroge af USA, som vi måske ikke kender alt for godt. Desuden bliver den kun bedre af at se de tv-programmer der blev lavet imens den blev skrevet. Men det er en helt anden historie.

Retten stammer sydstaterne, nærmere bestemt Louisiana, og maden derfra er klart blandt mine favoritter. Fuld krydderier og ofte en kombination af sødt og surt. 

Cajun Svinekød med Sød Kartoffel og Salsa til 2 personer


Ingredienser:

2 søde kartofler
250 g. svinekød (steak eller mørbrad)

Marinade:
1/2 tsk. cayennepeber
1/2 tsk. paprika
1/2 tsk. salt
friskkværnet peber
1/2 tsk. tørret oregano
1/2 tsk. tørret timian
1 fed finthakket hvidløg
1 spsk. olivenolie
1/2 tsk. sennep

Salsa:
3 forårsløg
3 tomater
1/2 bdt. persille
1/2 tsk. sambal oelek
1/2 spsk. æblecidereddike
1 spsk. olivenolie
1/2 tsk. salt

Fremgangsmåde:

1. Bland ingredienserne til marinaden og skær kødet i 1 cm tykke skiver. Vend kødet grundigt i marinaden og lad det stå på køl 1/2-1 time eller længere - gerne natten over.

2. Vask de søde kartofler og pak dem i stanniol. Bag dem 1-1 1/2 time ved 200 grader til de er møre.

3. Skær tomaterne i kvarte, fjern kernerne og skær i små tern. Hak forårsløg fint.

4. Bland forårsløg, tomat, sambal oelek, æblecidereddike, olivenolie og salt. 

5. Varm en wok godt op og steg kødet deri til det er netop mørt.

6. Skær et kryds i kartoflerne, læg dem på to tallerkener og pres kartoffelkødet lidt ud. Anret kød og salsa herover og server.