Opskriften havde lignet en million lidt mere, hvis jeg havde haft fine grønne salatblade, som opskriften foresagde. Men i disse stop madspild tider bruger man jo først det der er i køleskabet, og i mit tilfælde var det lidt kinakål. Men med lidt grønne salatblade bliver salaten lidt mere farverig.
Jeg spiste en svinekotelet til salaten, men den kan også spises med det meste andet kød eller f.eks. med fetaost i.
Quinoasalat med Bagte Rodfrugter til 2 personer
Ingredienser:
250 g. rødbeder
250 g. gulerødder
2 tsk. olie
1 tsk. salt
100 g. quinoa
1 appelsin
½ bakke salatblade
2 tsk. rapsolie
1½ tsk. æblecidereddike
½ tsk. flydende honning
½ tsk. sennep
Fremgangsmåde:
1. Skræl rødbeder og gulerødder og skær dem i mundrette bider. Vend med olie og salt og bag i ovnen ca. 30 min ved 200 grader.
2. Kog quinoa 15 min i letsaltet vand. Hæld vandet fra.
3. Skyld og tør salaten og skær appelsinen i filetter.
4. Rør olie, eddike, honning og sennep sammen.
5. Bland det hele og server.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar