mandag den 5. marts 2018

Kartoffel- og Grøntsagsfad med Bacon




Mad der passer sig selv i ovnen giver mulighed for, at man kan bruge tiden på f.eks. at få opvasken af vejen. Denne ret skal have en time i ovnen, men forberedelsen op til er hurtig.

Kartoffel- og Grøntsagsfad med Bacon til 2 personer


Ingredienser:

100 g. kalkunbacon i tern (eller alm. bacon)
1 løg, finthakket
2 fed hvidløg, finthakket
2 stilke rosmarin, finthakket
400 g. kartofler, meget tynde skiver
400 g. jordskokker, meget tynde skiver
250 g. gulerødder, meget tynde skiver
50 g. rucola eller spinat, skyldet
2 dl. grønsagsbouillon
25 g. rasp
25 g. revet parmesan

Desuden: olie, salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Steg bacon, løg og hvidløg i olie og krydr med rosmarin, salt og peber.

2. Smør et ovnfast fad med olie og læg et tyndt lag kartofler og gulerødder i fadet. Krydr med salt og peber. Læg jordskokker og rucola herpå og krydr igen. Læg et lag bacon i fadet. Fortsæt sådan og slut med et lag grøntsager.

3. Hæld bouillon over grøntsagerne og dæk med stanniol. Bag 30 min ved 200 grader.

4. Tag stanniolen af og bag 20 min.

5. Drys rasp og parmesan på toppen og bag 15 min til overfladen er gylden og sprød.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar