søndag den 15. juli 2018

Nudelsalat med Tigerrejer og Sojamandler



Endnu en af de mættende måltidssalater. Jeg er vild med den slags salater om sommeren, især når det er varmt. 




Nudelsalat med Tigerrejer og Sojamandler til 2 personer


Ingredienser:

200 g. tigerrejer uden skal
125 g. nudler
3 forårsløg (snitter)
½ agurk (stave)
2 peberfrugter (tynde strimler)
1 bdt. koriander (grofthakket)
saft af ½ citron
2 spsk. ristet sesamolie
50 g. mandler
½ dl. sojasauce

Desuden: olie, salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Hæld mandler og sojasauce på en lille pande og varm. Rør jævnligt til sojaen er kogt helt ind. Tag mandlerne af panden.

2. Kog nudlerne i letsaltet vand, hæld vandet fra og køl dem straks af i koldt vand. Klip dem lidt fra hinanden.

3. Bland nudlerne med forårsløg, agurk og peberfrugt. Vend sesamolie og citronsaft i og krydr med salt og peber.

4. Steg tigerrejerne i olie et par minutter til de er netop gennemstegte.Krydr med salt og peber.

5. Vend koriander i nudlerne og anret på et fad eller to tallerkener. Fordel rejer og mandler ovenpå og server.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar