Jeg fandt denne opskrift i en opskriftmappe fra Bähncke, hvilket jo betyder, at den indeholder en eller anden form for halvfabrikata - i dette tilfælde færdig whiskeysauce. Jeg har før lavet retter med færdig whiskeysauce, og det er bestemt ikke at kimse ad. Den sauce kan rette op på mange retter. Denne ret er en hel simpel pastaret med kylling og grøntsager - som piftes kraftigt op af whiskeysaucen. Og den er faktisk det eneste faste holdepunkt. Hvis du ønsker at udelade pastaen eller erstatte den med kartofler eller ris som tilbehør, så gør du det. Hvis du har andre grøntsager i køleskabet, så bruger du dem. Hvis du hellere vil have svinekød i tern, oksekød i tern, kalkun eller laks, så bruger du det. Der er frit slag.
Kyllingegryde med Pasta, Whiskey og Grønt til 2 personer
Ingredienser:
100 g. pasta
1 løg
200 g. kyllingebryst
2 tsk. olie
½ broccoli
200 g. cherrytomater
1½ dl. whiskeysauce (jeg brugte Grand Menu - det er min favorit)
salt og peber
Fremgangsmåde:
1. Kog pastaen og hæld vandet fra.
2. Hak løget fint, skær kylling i strimler, skær broccoli i buketter og skær cherrytomater i halve eller kvarte.
3. Steg løg og kylling i olie ved jævn varme et par min.
4. Tilsæt broccoli og steg ca. 5 min.
5. Tilsæt whiskeysauce og varm igennem et par minutter. Tilsæt tomaterne det sidste minut.
6. Smag til med salt og peber og vend pastaen i. Server.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar