Viser opslag med etiketten Thailand. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Thailand. Vis alle opslag

torsdag den 4. juni 2015

Glaseret Laks og Thaisalat med Limedressing




Ugens tema: Thailand

En let og lækker salat med stegt laks, sød chilisauce og masser af sesamfrø.

Glaseret Laks og Thaisalat med Limedressing til 2 personer


Ingredienser:

2 laksefileter
2 spsk. sød chilisauce
2 spsk. limesaft
1 spsk. fiskesauce
1 tsk. sukker
4 forårsløg
4 gulerødder
1 potte basilikum
1 spsk. ristede sesamfrø

100 g. fuldkornsris (eller jasminris)
2 spsk. sød chilisauce

Fremgangsmåde:

1. Kog risene.

2. Læg laksefileterne på bagepapir i et ovnfast fad og smør dem med chilisauce. Sæt dem i ovnen 10-12 min ved  175 grader. 

3. Rør limesaft, fiskesauce og sukker sammen. 

4. Skær forårsløg og gulerødder i tyndeskiver. Bland det med basilikumblade og limedressing.

5. Fordel salaten på to tallerkener. Pluk fisken lidt og fordel den over salaten. 

6. Dryp chilisauce oversalaterne og drys sesam øverst. Server med sesamfrø.

onsdag den 3. juni 2015

Pad Thai




Ugens tema: Thailand

En rigtig gadekøkken-klassiker med risnudler, store Vanamei-rejer og masser af smag. 

Vanamei-rejer er kæmperejer med halevifte. De fås både kogt og rå. I denne ret bruger jeg de kogte. Undgå at købe de lidt billigere skalrejer - man bliver virkelig fedtet når man skal pille skallen af rejerne.

Pad Thai (Stegte Risnudler med Kæmperejer) til 2 personer


Ingredienser:

125 g. risnudler (de brede)
3 spsk. limesaft
½ tsk. cayennepeber
2 tsk. lys muscovadosukker (eller rørsukker)
2 spsk. fiskesauce
2 tsk. olie
200 g. kogte Vanamei rejer
4 forårsløg
150 g. bønnespirer
1 rød peber
20 g. peanuts, finthakkede
1 håndfuld grofthakket koriander

2 spsk. sød chilisauce

Fremgangsmåde:

1. Kog nudlerne i letsaltet vand, hæld vandet fra og afkøl nudlerne helt under koldt vand.

2. Rør limesaft, cayennepeber, muscovadosukker og fiskesauce sammen. 

3. Skær forårsløg i skiver og peberfrugt i strimler.

4. Varm olien i en wok og steg rejer, peberfrugt og forårsløg 2-3 min. 

5. Tilsæt limedressingen og varm kort igennem.

6. Tilsæt nudler, bønnespirer og halvdelen af peanuts og koriander. Varm helt igennem og fordel i to skåle eller dybe tallerkener. 

7. Dryp sød chilisauce over skålene og drys med peanuts og koriander. 


tirsdag den 2. juni 2015

Nuea Yang Nam Tok




Ugens tema: Thailand

Den trofaste læser har nok efterhånden opdaget, at jeg har en svaghed for salater med rødt kød. Så da temaet blev Thailand var jeg slet ikke i tvivl om, at der skulle en bøfsalat på bordet. Denne version er i en spicy dressing. Ønsker man lidt mere farvespil kan der tilsættes rød peber eller gulerod.

Nuea Yang Nam Tok (Bøfsalat med Limedressing) til 2 personer


Ingredienser:

2 oksebøffer
salt og peber
olie til stegning
1 rødløg
200 g. sukkerærter
1 agurk
½ bakke krølsalat eller lignende
2 spsk. fiskesauce
2 spsk. limesaft
½ tsk. sukker
½ tsk. sambal oelek
1 forårsløg

Fremgangsmåde:

1. Krydr bøfferne med salt og peber og steg dem i olie til de er medium stegte. 

2. Rør fiskesauce, limesaft, sukker og sambal oelek sammen.

3. Skær bøfferne i tynde skiver på skrå og vend dem med dressingen.

4. Snit salaten og fordel på to tallerkener.

5. Skræl agurken og flæk den på langs. Skrab kernerne ud. Skær i skiver og fordel over salaten.

6. Skær rødløg i tynde skiver og sukkerærter i tynde strimler. Bland begge med bøfskiverne og fordel det på tallerkenerne - gerne i en bunke på midten. Server med godt brød eller kogte jasminris. 

mandag den 1. juni 2015

Tom Yam - Og nyt ugetema: Thailand



Ugens tema: Thailand

I denne uge går turen til Thailand. Det thailandske køkken er virkelig populært verden over, og det er der en grund til. De gennemgående ingredienser er hvidløg, chili, lime, ingefær, kokos, citrongræs, løg og koriander. Der er masser af grøntsager, og mindre kød end vi danskere er vandt til. Ren sommerlig lækkerhed. Hvis man ikke er så glad for stærk mad skrues der nemt ned for styrken ved at halvere mængden af chili og karrypasta. 

Ugens opskrifter:

Tom Yam (Nudelsuppe)
Nuea Yang Nam Tok (Bøfsalat med Limedressing)
Pad Thai (Stegte Risnudler med Kæmperejer)
Glaseret Laks og Thaisalat med Limedressing
Thailandsk Rub til grillen

Dagens opskrift er en let og lækker nudelret med masser og smag og masser af grøntsager.




Tom Yam (nudelsuppe) til 2 personer


Ingredienser:

½ spsk. olie
2 skalotteløg
4 fed hvidløg
200 g. champignon i skiver
1 rød peberfrugt
1 spsk. rød  karrypasta
8½ dl. grønsagsbouillon
1 spsk. sojasauce
revet skal af 1 lime
saft af ½ lime
125 g. nudler
1 dåse bambusskud
1 håndfuld grofthakket koriander

Fremgangsmåde:

1. Varm olien i en wok og steg finthakket skalotteløg 4-5 min ved middel varme.

2. Tilsæt finthakket hvidløg, champignon og peberfrugt i strimler og steg ca. 3 min.

3. Tilsæt karrypasta og steg 1-2 minutter.

4. Rør bouillon, sojasauce og limeskal i og lad det simre et par minutter.

5. Tilsæt nudlerne og kog til nudlerne er møre.

6. Tilsæt bambusskud og koriander og kog et par minutter. Smag til med limesaft og server.


fredag den 16. januar 2015

Krydret Thailandsk Wok med Kylling




Jeg kender bedst thailandsk mad som retter med karrypasta og kokosmælk, men der er mange andre typer retter. Denne wok er baseret på sojasauce og en særlig thailandsk krydderblanding, og den er derfor langt sundere. Smagen er spicy og helt i top - krydderiblandingen blev med det samme en af mine favoritter - og der er masser af grøntsager.

Thailandsk 7-krydderi fås i asiatiske butikker og supermarkeder. Jeg havde noget svært ved at finde det, men hvis man spørger personalet, så ved de hvad det er. 

Ugens tema: Squash

Krydret Thailandsk Wok med Kylling til 2 personer


Ingredienser:

2 tsk. olie
1 fed hvidløg
2½ cm. frisk ingefær
1 rød chili
250 g. kyllingebryst
2 tsk. thailandsk 7-krydderi
2 røde peberfrugter (eller en rød og en gul)
1 lille squash
100 g. bambusskud (fra dåse)
1 spsk. portvin eller sherry (eller æblejuice)
1 spsk. sojasauce
1 spsk. hakket koriander
salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Hak hvidløg, ingefær og chili fint. Skær kylling og peberfrugt i strimler. Halver squash på langs og fjern kernerne. Skær i skiver.

2. Varm olien i en wok og steg hvidløg, ingefær og chili ca. 30 sekunder.

3. Tilsæt kylling og 7-krydderi og steg til kyllingen er brunet på alle sider.

4. Tilsæt peberfrugt, squash og bambusskud og steg til grøntsagerne er møre.

5. Tilsæt portvin, sojasauce og koriander og kog kort. Smag til med salt og peber og server med kogt jasminris. 

mandag den 1. september 2014

Thailandsk Nudelsuppe med Tigerrejer




En varm og krydret suppe på en kold regnvejrsdag er simpelthen lykken, og denne suppe er særligt lækker med de store tigerrejer, der i sig selv er ren forkælelse. Suppen er meget lav i kalorier og rig på smag, så spis bare løs.

Thailandsk Nudelsuppe med Tigerrejer til 2 personer


Ingredienser:

9 dl. hønsebouillon
½ tsk. tørret citrongræs
20 g. finthakket ingefær
2 fed finthakket hvidløg
2 finthakkede røde chilier
2 store gulerødder i tynde stave
1 rød peberfrugt i tern
125 g. edamamebønner
125 g. nudler
300 g. rå tigerrejer, pillede
2 spsk. fiskesauce
1 tsk. limesaft
½ tsk. sukker
½ bdt. koriander

Fremgangsmåde:

1. Bring hønsebouillon i kog sammen med citrongræs, ingefær, hvidløg, chili og gulerødder. Kog 5 min.

2. Tilsæt nudler og kog 4 min.

3. Tilsæt fiskesauce, limesaft, sukker, peberfrugt, edamamebønner og rejer og kog 4 min.

4. Smag til med mere fiskesauce og limesaft og rør finthakket koriander i. Server.


onsdag den 11. juni 2014

Thai Fiskefrikadeller med Agurkesalat




Så er det blevet tid til noget spicy mad igen. Denne gang har jeg taget en helt almindelig færdigrørt fiskefars fra supermarkedet og tilsat lidt sjov og ballade så den bliver mere orientalsk - i dette tilfælde thai. Jeg glemte chilisaucen ved servering, men har husket den i opskriften. Jeg spiste ris til.

Thai Fiskefrikadeller med Agurkesalat til 2 personer


Ingredienser:

200 g. fiskefars
1 grøn chili
1 tsk. tørret citrongræs
1 fed hvidløg
1 forårsløg
1/2 bdt. koriander
1 spsk. olie

1 agurk
2 spsk. æblecidereddike
1 1/2 spsk. sukker
1 tsk. finthakket rød chili
1 forårsløg
salt

1 dl. sød chilisauce

Fremgangsmåde:

1. Rør farsen med finthakket chili, citrongræs, finthakket hvidløg, finthakket forårsløg og finthakket koriander. 

2. Form 4 frikadeller og steg dem i olie.

3. Halver agurken og skrab kernene ud. Skær i stave og derefter i tynde skiver.

4. Rør eddike, sukker, finthakket chili, finthakket forårsløg og salt sammen og vend i agurkerne. Lad dem stå til resten er færdigt.

5. Server frikadeller med agurkesalat og sød chilisauce og f.eks. ris. 


fredag den 28. marts 2014

Chiang Mai Thaicurry og Agurkesalat med Østerssauce




Denne thailandske curry er enormt smagfuld uden at være meget stærk. Saucen er indkogt bouillon, fiskesauce og sojasauce, og når det koges ind får det en kraft salt smag, der går virkelig godt med karrypastaens styrke. Jeg brugte en karrypasta fra supermarkedet, og så kan man sagtens give den et par spiseskefulde. Bruger man derimod en karrypasta fra sin lokale etniske købmand, så skal man holde noget mere igen - 1 tsk. vil nok være rigeligt til to, med mindre man er til rigelig stærk mad.

Retten indeholder ikke ret meget grønt, og jeg fandt derfor en meget let agurkesalat i Aarstidernes Livretter, som passede fortrinligt til curryen.

Chiang Mai Thaicurry og Agurkesalat med Østerssauce til 2 personer


Ingredienser:

Chaing Mai:
250 g. svinekød i strimler - jeg brugte to svinekoteletter
1½ spsk. olie
2 spsk. rød karrypasta - f.eks. Santa Maria
4 dl. hønsebouillon
5 kaffir limeblade
2 spsk. fiskesauce
1 spsk. sojasauce
maizena
2 forårsløg
1 bdt. koriander

100 g. jaminris

Agurkesalat:
1 agurk
2 forårsløg
1 spsk. østerssauce
1 tsk. citronsaft

Fremgangsmåde:

1. Kog ris i letsaltet vand i 10 min. Hæld vandet fra og lad risene trække yderligere 10 min.

2. Varm olien op i en wok og steg karrypastaen 2 min.

3. Tilsæt kødet og steg 2-3 min til det er brunet på alle sider.

4. Tilsæt hønsebouillon, limeblade, fiskesauce og sojasauce og kog ved god varme 20 min. 

5. Snit forårsløg og koriander fint og stil til side.

6. Skyld agurken og skær den i smalle stave. Snit forårsløgene fint.

7. Bland agurk og forårsløg med østerssauce og citronsaft og fordel i to skåle. 

8. Tag limebladene op ad Chiang Mai'en og jævn den med maizena udrørt i lidt vand. Retten må gerne blive lige så tyk som en gammeldags brun sauce.

9. Server Chaing Mai ovenpå risene og drysset med forårsløg og koriander. Server agurkesalaten til. 

lørdag den 2. november 2013

Thaisalat med Hakket Kylling





Thaisalat med Hakket Kylling til 2 personer

Ingredienser:

1 stilk citrongræs (eller to fra glas)
2 kaffir limeblade
1 chili
2 fed hvidløg
2 cm. ingefær
1 spsk. sesamolie
200 g. hakket kylling 5 %
½ tsk. chilipulver
1/4 dl. fiskesauce
½ rødløg

1½ spsk. limesaft
½ håndfuld hakket basilikum
½ håndfuld hakket mynte
½ håndfuld hakket koriander

1/4 iceberg salat
½ agurk
2/3 bakke bønnespirer

100 g. jasminris

Fremgangsmåde:

1. Hæld ris og 1 tsk. salt i en gryde. Dæk med vand. Bring i kog og kog ved svag varme 10 min. Hæld vandet fra og lad risene hvile under låg til de skal spises. 

2. Hak fint eller blend citrongræs, limeblade, chili uden kerner, hvidløg og ingefær.

3. Svits blandingen i olie i en wok ca. 1 min. 

4. Tilsæt kød og chilipulver og svits ca. 1 min. 

5. Tilsæt fiskesauce og hakket rødløg og svits ca. 4 min. 

6. Tag wokken af varmen og rør limesaft og krydderurter i. 

7. Server med ris, strimlet salat, agurkestave og spirer.







tirsdag den 17. september 2013

Thai Kyllingespyd og Rødbedesalat med Ingefær og Peanuts




Det er sæson for rodfrugter, men det betyder ikke at maden nødvendigvis behøver at være tung og tage lang tid at lave. Denne ret er let og lækkert asiatisk krydret. 


Thai Kyllingespyd og Rødbedesalat med Ingefær og Peanuts til 2 personer


Ingredienser:

Kyllingespyd:
200 g. hakket kylling 5 %
1 spsk. mel
1 spsk. sojasauce
1 spsk. finthakket rødløg
1 tsk. finthakket ingefær
1 spsk. finthakket koriander
1 fed hvidløg, finthakket
½ tsk. sambal oelek
½ tsk. sukker
2 tsk. olie

Rødbedesalat:
300 g. rødbeder
15 g. ingefær
½ bakke spæde salatblade
25 g. peanuts
½ spsk. rapsolie
1 tsk. balsamico

100 g. jasminris

Fremgangsmåde:

1. Kog rødbederne 20-40 min i vand. De er færdige når en urtekniv let glider ind i den største rødbede. Hæld vandet fra og overhæld med koldt vand. Gnid skindet af. 

2. Skær rødbederne i tern og vend med hakket ingefær og balsamico.

3. Hæld risen i en gryde med 3 dl. vand og 1 tsk. salt. Bring i kog og kog 10 min ved svag varme. Hæld vandet fra og hæld risen tilbage i gryden. Lad den hvile under låg 10 min.

4. Blandet alle ingredienser til kyllingespyd undtaget olie. Form to aflange pølser og sæt dem på træspyd. Steg ca. 10 min på en grillpande penslet med olie. 

5. Vend rødbederne med salatblade, olie og hakkede peanuts. 

6. Server kyllingespyd med ris og rødbedesalat. 

onsdag den 17. april 2013

Millionbøf a la Thai



Dette er en god dansk klassiker forklædt som asiatisk mad. Retten er lidt spicy og kun børnevenlig hvis børnene er vant til at spise krydret og lidt anderledes, men det er en sjov ret at servere til veninderne. Jeg fandt retten i Hjemmet og skriver den som jeg lavede den, hvor jeg blandt andet øgede og ændrede i grønsagerne. 


Millionbøf a la Thai til 2 personer


Ingredienser:

120 g. jasminris
200 g. hakket oksekød 5 %
2 tsk. olie
2 fed hvidløg
20 g. ingefær
2 tsk. rød karrypasta
200 g. tomatpassata
165 ml. kokosmælk light
4 forårsløg
1 grøn peberfrugt
2 gulerødder
1 tsk. sukker
½ bdt. koriander
salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Kog risene 10 min i letsaltet vand, hæld vandet fra og lad risene hvile under låg 10 min.

2. Svits oksekødet i olie i en gryde og tilsæt finthakket hvidløg og ingefær og gulerødder i tændstik-stænger. Steg nogle minutter.

3. Tilsæt passata, kokosmælk, peberfrugt i tern og fintsnittet forårsløg og kog ca. 8 min under låg.

4. Tilsæt koriander, sukker, salt og peber og server med ris. 

ProPoints: 11 points per person

onsdag den 12. september 2012

Thai Curry med Svinekød





Jeg elsker den varme og den fornemmelse af andre himmelstrøg jeg får, når jeg laver en god curry. Det varierer lidt hvor autentisk den ender med at smage, men alfa omega er egentlig, at man lægger ud med at købe en ordentlig karrypasta. Ja, de har en masse nede i supermarkedet som måske endda ikke er særligt dyre. De smager heller ikke rigtig af noget! Så gør dig selv den tjeneste at købe en eller flere gode karrypastaer når du er i en mellemøst eller asiasisk købmand. De kan holde sig i rigtig lang tid i  køleskabet, så du kan roligt handle stort ind. Og hvor man skal bruge ca. ½ glas af supermarkedets karrypasta til to personer, så skal der bruges 1-2 tsk. af den autentiske.

Denne curry blev til ud fra traditionelle sauce-ingredienser og de egnede grønsager jeg nu engang havde i køleskabet. Jeg bruger light kokosmælk for at holde fedtindholdet nede, men hvis du er ligeglad med den slags, så kan alm. kokosmælk sagtens bruges.


Thai Curry med Svinekød til 2 personer


Ingredienser:

2 skinkeschnitzler
1 spsk. olie
100 g. frisk spinat
100 g. sukkerærter, halverede
1 peberfrugt i strimler
2 tsk. grøn karrypasta
2 fed hvidløg, pressede
2 tsk. fintrevet ingefær
½ dåse kokosmælk light
2 tsk. sukker
1 spsk. limesaft

Fremgangsmåde:

1. Varm olien i en wok og steg karrypasta, hvidløg og ingefær kort deri.

2. Tilsæt peberfrugt og sukkerærter og steg 3-4 min.

3. Tilsæt kokosmælk, bring i kog, tilsæt kød i strimler og kog 3-4 min.

4. Tilsæt spinat og kog med til den er faldet sammen.

5. Tilsæt sukker og limesaft og server med friskkogt jasminris.