mandag den 1. september 2014

Thailandsk Nudelsuppe med Tigerrejer




En varm og krydret suppe på en kold regnvejrsdag er simpelthen lykken, og denne suppe er særligt lækker med de store tigerrejer, der i sig selv er ren forkælelse. Suppen er meget lav i kalorier og rig på smag, så spis bare løs.

Thailandsk Nudelsuppe med Tigerrejer til 2 personer


Ingredienser:

9 dl. hønsebouillon
½ tsk. tørret citrongræs
20 g. finthakket ingefær
2 fed finthakket hvidløg
2 finthakkede røde chilier
2 store gulerødder i tynde stave
1 rød peberfrugt i tern
125 g. edamamebønner
125 g. nudler
300 g. rå tigerrejer, pillede
2 spsk. fiskesauce
1 tsk. limesaft
½ tsk. sukker
½ bdt. koriander

Fremgangsmåde:

1. Bring hønsebouillon i kog sammen med citrongræs, ingefær, hvidløg, chili og gulerødder. Kog 5 min.

2. Tilsæt nudler og kog 4 min.

3. Tilsæt fiskesauce, limesaft, sukker, peberfrugt, edamamebønner og rejer og kog 4 min.

4. Smag til med mere fiskesauce og limesaft og rør finthakket koriander i. Server.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar