Denne curry er lavet med oksekød, men kødet kan uden problemer udskiftes med kylling, svinekød, lam og sikkert mange andre typer. Saucen er spicy. Jeg vurderer styrken at være som de retter restauranterne vurderer som "medium". Det er altså ikke en børnevenlig eller bedsteforældrevenlig ret, men til gengæld et fantastisk gæstemåltid for gæster der kan lide at spise indisk. Retten er forbløffende let at lave, og når man har fået de rette krydderier købt, så skal der faktisk heller ikke mange ingredienser til.
Opskriften er inspireret af The Hairy Bikers, og jeg har egentlig ikke ændret meget i den, ud over at nedsætte mængden af olie til 1/3 af det anviste. Retten er dermed også noget mere fedtfattig, omend den nok ikke helt går under definitionen sund. Jeg skriver opskriften som jeg lavede den.
Indisk Curry Masala med Oksekød til 2-3 personer
40 ml. olie
400 g. oksekød i tern (til gullash)
2 fed hvidløg
1 tsk. stødt koriander
1 tsk. gurkemeje
1 tsk. sort peber (gerne friskkværnet)
1 tsk. stødt chili
½ tsk. stødt ingefær
3 nelliker
3 kardemommekapsler (indholdet, smid selve kapslen ud)
½ tsk. stødt kanel
125 ml. yoghurt naturel 3,5 %
1 spsk. eddike
2 tsk. salt
½ tsk. sukker
1. Brun kødet på alle sider i olien og tag det op af gryden.
2. Steg hvidløg og krydderier max 1 minut i olien. De skal ristes, men må
ikke brænde på.
3. Læg kødet tilbage i gryden, tilsæt tomatpassata og bring i kog.
4. Tag gryden af varmen og rør yoghurt, eddike, salt og sukker i. Sæt
tilbage på varmen, bring i kog og lad retten simre 1½-2 timer.
5. Server med for eksempel kogte
basmatiris og/eller naan brød samt salat og/eller raita.
Pragtfuld kombination af krydderier - måtte lige via Google for at forstå tomatpassata -- men 4½ ud af 5 stjerner. Kan anbefale türkisk hvedebröd til - 10 stk. flade brød til 12,- dkr. Læg dem i fryseren og tag 1-2 ud når du skal bruge dem.
SvarSlet
SletHej Vagn
Tak for de fine stjerner :) Retten er også en af mine favoritter. Og det lyder som en god ide med de tyrkiske brød. Det må jeg prøve en dag!
Angående passata, så er jeg ved at lægge an til et råvareregister, hvor man kan finde info om varer som passata. Man kan i princippet sagtens bruge hakkede tomater i stedet, men jeg kan godt lide den glatte struktur passataen giver :)
Hilsen Tina
Hej!!
SvarSletDet lyder rigtig lækkert, vil prøve at teste det i aften , da jeg laver mad til mine forældre.
Men kan det virkelig passe der skal over en liter yoghurt i retten??
Hej
SvarSletNej 125 ml er 1,25 dl. Ellers bliver det nok lige i overkanten :)
Jeg håber, at det blev godt :)
Det er simpelt, og det spiller. Der skal ikke meget til, før man lever sig ind i en autentisk indisk madkones univers af dejlige krydderier og dufte.
SvarSletGodt arbejde.
Mange tak :)
SvarSletHalløj! Jeg har boet ved en indisk familie i London. Moderen der marinerede kødet med krydderierne og lidt olie, og stillede det på køl i nogle timer. Hun kom også friske chilli i retten, så det var en curry der sved på en dansker... ;) Men børnene i familien på 2 og 8 år spiste det uden at blinke...!
SvarSletJeg laver det meget ligesom dig, men fordi min kone ikke er så vild med det stærke, tilsætter jeg mindre chilli, og stiller en chillisovs på bordet til at spice op med for os andre... ;)
Hej Jette og Jesper
SletDet er da noget af en oplevelse at bo hos en indisk familie. I så fald vil denne nok slet ikke virke stærk. Jeg kan selv finde på at øge styrken i denne version, men det afhænger af, hvem jeg skal servere den for.
Det er en god ide med ekstra chilisauce på bordet - den vil jeg tage til mig.
Hilsen
Tina
Super god opskrift! Prøver den i aften
SvarSletMums! Tak for opskriften!
SvarSletwww.pinayskattebasse.com
Tak for opskrift. Cremefraice fungerer fint og det gør stødt kardemomme faktisk også.
SvarSlet