Viser opslag med etiketten Brød. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Brød. Vis alle opslag

lørdag den 13. maj 2017

Fødselsdagsboller





Ingen fødselsdag uden boller med smør. Sådan er det i hvert fald i min familie. Og vi taler ikke om surdejsboller, fuldkorn eller andre nymodens pjat. Nej, der er tale om bløde, hvide boller som i de gode gamle dage. Med masser af kardemomme. 


Fødselsdagsboller, 16 stk


Ingredienser:

50 g. gær
5 spsk. lunkent vand
50 g. smør
3 dl. kærnemælk
1 æg
1½ tsk. kardemomme
2 spsk. sukker
1 tsk. salt
ca. 8 dl. hvedemel

1 æg til pensling

Fremgangsmåde:

1. Rør gæren ud i vand.

2. Tilsæt sukker, salt og kardemomme.

3. Smelt smørret og hæld kærnemælk i det. Hæld det i gærblandingen. 

4. Rør ægget i og tilsæt mel lidt ad gangen. 

5. Ælt dejen glat og smidig og lad den hæve lunt og tildækket 1 time.

6. Ælt dejen igennem og form 16 boller. Sæt dem på bagepapir på en bageplade og lad dem hæve lunt og tildækket 30 min.

7. Pensl med sammenpisket æg og bag 10-15 min ved 200 grader.

8. Lad bollerne køle helt af, flæk dem og server med smør.

tirsdag den 9. maj 2017

Hvedeknopper bagt på fordej





Hvederne her er bagt med en såkaldt biga - en fordej der røres sammen dagen før bagerne skal bages. Det er ikke spor svært, og det giver et langt bedre resultat end de traditionelle hveder.


Hvedeknopper bagt på fordej, 12 stk.


Ingredienser:

Fordej:
250 g. hvedemel
2½ dl. vand
5 g. gær

Dej:
20 g. gær
3 dl. mælk
1 æg
1 spsk. sukker
1½ tsk. salt
1-2 tsk. kardemomme
75 g. blødt smør
450-500 g. hvedemel

Fremgangsmåde:

1. Rør 5 g. gær ud i vand og pisk melet i. Læg en tallerken eller et låg på skålen og lad den stå på køkkenbordet et døgn.

2. Rør gære ud i mælk og tilsæt æg, sukker, salt, kardemomme og smør.

3. Tilsæt melet (hold lidt tilbage) og ælt ca. 10 min - gerne med dejkroge.

4. Lad dejen hæve tildækket 1½-2 timer.

5. Ælt dejen igennem og del i 12. Form til boller og sæt dem med 1 cm. mellemrum - gerne i et ovnfast fad beklædt med bagepapir.

6. Lad bollerne hæve tildækket 1½-2 timer.

7. Bag hvederne 15-20 min ved 225 grader. Afkøler på en rist.

8. Flæk hvedeknopperne og rist dem på begge sider. Server med smør.

Grove Hveder




Jeg er vokset op i en familie, hvor det er utænkeligt, at der ikke er hveder på store bededag. Det har holdt ved i mit voksenliv, men i disse moderne tider, må hvederne godt være lidt sundere end de var engang. Derfor har jeg denne gang bagt dem med grahamsmel og uden den store mængde sukker, som hvidt brød ofte indeholder. Hvederne egner sig fortrinligt til morgenmaden.

Grove Hveder, 12 stk.


Ingredienser:

50 g. gær
½ dl. lunkent vand
2 dl. mælk
1 æg
1 tsk. salt
1 tsk. sukker
50 g. blødt smør
100 g. grahamsmel
1 tsk. stødt kardemomme
ca. 450 g. mel

Fremgangsmåde:

1. Rør gæren ud i vand og tilsæt mælk, æg, salt, sukker, smør, grahamsmel og kardemomme. Rør godt sammen.

2. Tilsæt melet lidt efter lidt og ælt dejen godt. Hæver lunt og tildækket 1 time.

3. Ælt dejen igennem og del den i 12 stykker. Rul til boller og læg dem i en bradepande ca. 20x30 cm beklædt med bagepapir. Bollerne skal ligge med 2 cm. mellemrum. Hæver lunt og tildækket 45 min.

4. Bag bollerne 15-20 min ved 200 grader til de er gyldne på toppen. Lad dem køle af i bradepanden. 

5. Flæk bollerne og rist dem på begge sider. Server med smør og evt. ost, marmelade eller pålægschokolade.

søndag den 7. maj 2017

Grøntsagsboller




Det er lidt en udfordring for mig at få spist alle de grøntsager, jeg hver tirsdag modtager fra aarstiderne, og det har ledt til lidt kreativitet. Bollerne her er bagt med fuldkornshvedemel, gulerødder og squash. De smager dejligt og kan sagtens spises med marmelade eller ost til morgenmad, og samtidig er de fulde af sunde grøntsager.

Grøntsagsboller, 12 stk


Ingredienser:

25 g. gær
2½ dl. lunkent vand
2½ dl. yoghurt naturel
2 spsk. olie
½ spsk. groft salt
250 g. fuldkornshvedemel
3 store gulerødder, revne
1 squash, revet
ca. 550 g. mel

1 æg til pensling
½ dl. sesamfrø

Fremgangsmåde:

1. Rør gæren ud i lunkent vand og tilsæt yoghurt, olie, salt, fuldkornshvedemel, gulerødder og squash.

2. Tilsæt mel lidt efter lidt og ælt dejen godt. Den må ikke være for tør.

3. Lad dejen hæve lunt og tildækket 1 time.

4. Ælt dejen igennem og form til 12 boller. Sæt dem på en bageplade og lad dem hæve lunt og tildækket 45 min.

5. Pensl med sammenpisket æg og drys med sesamfrø.

6. Sæt bollerne i en 200 grader varm ovn, skru ned på 175 grader og bag 20-25 min. Afkøl på en bagerist.

lørdag den 1. april 2017

Nemme Tebirkes




Det er nemt at bage sine egne tebirkes, og de smager rigtig godt. De har ikke den flagede struktur fra bageren, men det er helt sikkert et hit til weekendmorgenmaden.

Nemme Tebirkes, 12 stk


Ingredienser:

50 g. gær
1½ dl. mælk
25 g. sukker
½ tsk. salt
1 æg
100 g. blødt smør
ca. 350 g. mel

1 sammenpisket æg
blå birkes

Fremgangsmåde:

1. Rør gæren ud i mælk og tilsæt sukker, salt, æg og smør. 

2. Tilsæt melet lidt ad gangen og ælt dejen godt igennem. Lad den hvile 10 min på køkkenbordet.

3. Rul dejen ud i ca. 20 x 60 cm og pensl med sammenpisket æg. Fold sammen så der kommer tre lag.

4. Vend den sammenlagte dej med bunden i vejret, pensl med æg og drys med birkes.

5. Skær i 12 aflange stykker og læg på bagepapir på en bageplade. Hæver lunt og tildækket 30 min.

6. Bag birkes ca. 12 min ved 225 grader og lad dem køle en smule før de serveres.

fredag den 8. januar 2016

Boller




Intet fødselsdagskagebord uden hvide boller med smør.

Boller, 12 stk.


Ingredienser:

50 g. smeltet smør
1½ dl. vand
50 g. gær
1 tsk. salt
1 tsk. sukker
2 æg
ca. 500 g. mel

1 æg til pensling

Fremgangsmåde:

1. Smuldr gæren i en skål og rør den ud i smeltet smør tilsat vand.

2. Tilsæt salt, sukker og æg.

3. Tilsæt mel lidt efter lidt og ælt dejen grundigt. Hæver lunt og tildækket 1 time.

4. Ælt dejen igennem og del i 12 stykker. Form til boller og læg på bagepapir på en bageplade. Hæver lunt og tildækket 30 min. 

5. Pensl med sammenpisket æg og bag ca. 10 min ved 225 grader. Server med smør. 

lørdag den 24. oktober 2015

Grovboller med Æble




Bløde og lækre grovboller med en sødlig smag fra æbler, som er helt i sæson nu. 

Grovboller med æble, 16 stk.


Ingredienser:

25 g. gær
6 dl. vand
1 spsk. salt
250 g. fuldkornshvedemel
ca. 750 g. mel
2 store eller 3 små æbler, revet groft

Fremgangsmåde:

1. Rør gæren ud i vand og tilsæt salt og fuldkornshvedemel.

2. Rør melet i lidt efter lidt og ælt dejen godt. Hæver lunt og tildækket 1 time.

3. Pres væden fra æblerne og ælt dem ind i dejen. Tilsæt mel mens du ælter til konsistensen er som før æblerne kom i.

4. Del i 16 og form til boller. Læg dem på bagepapir på en bageplade og lad dem hæve lunt og tildækket 30 min.

5. Bager ca. 15 min ved 225 grader.

fredag den 16. oktober 2015

Gulerodsboller med Solsikkekerner




Lækre, luftige boller med revne gulerødder og masser af solsikkekerner.

Gulerodsboller med Solsikkekerner, 16 stk.


Ingredienser:

300 g. gulerødder
4 dl. mælk
30 g. gær
2 tsk. sukker
2 tsk. salt
ca. 700 g. mel
2 æg
100 g. solsikkekerner

Fremgangsmåde:

1. Skræl gulerødderne og riv dem på den grove side af råkosthjernet.

2. Rør gøren ud i mælk og tilsæt sukker, salt, æg, solsikkekerner og gulerødder.

3. Tilsæt mel lidt efter lidt og ælt dejen godt igennem. Lad den hæve lunt og tildækket 1 time.

4. Ælt dejen igennem og del i 16 stykker. Form til boller og sæt dem på bagepapir på en bageplade. Lad dem hæve lunt og tildækket 45 min.

5. Bag bollerne ca. 15 min ved 200 grader til de er gyldne. 

lørdag den 26. september 2015

Havreboller med Rosiner




Grove boller med masser af sødme fra rosinerne. En rigtig god eftermiddagssnack.

Havreboller med Rosiner, 16 stk.


Ingredienser:

½ pk. gær
½ liter vand
1 spsk. salt
2 tsk. honning
200 g. fuldkornshvedemel
50 g. havregryn
100 g. rosiner
ca. 450 g. mel

Fremgangsmåde:

1. Rør gæren ud i lunkent vand og tilsæt salt, honning, fuldkornshvedemel, havregryn og rosiner.

2. Tilsæt melet lidt efter lidt og ælt dejen godt igennem. Lad den hæve lunt og tildækket 1-2 timer (eller til dagen efter i køleskabet).

3. Ælt dejen igennem og del den i 16 stykker. Form til boller og læg på bagepapir på en bageplader. Lad dem hæve lunt og tildækket 45 min.

4. Bag bollerne 10-15 min ved 225 grader.







søndag den 23. august 2015

Bløde Havreboller




Det er længe siden, jeg har lagt noget på bloggen, og ja, jeg har haft brug for en pause fra bloggen - især fordi jeg havde fået den sat op, så jeg skulle bruge meget tid på den. Det er ikke rigtig givtigt for mig at skulle det, så herfra kommer der opskrifter, når jeg har nogen. Det bliver nok lidt færre end før, men mon ikke der kommer en del af alligevel :)

Min eftermiddagssnack består altid af en bolle, som kan spises med en hånd mens arbejdet passes med den anden. Og for at det ikke bliver for kedeligt, bager jeg en ny slags boller hver gang. Denne gang blev det store, bløde havreboller, som er vokset sammen, så der ikke er så meget skorpe.

Opskriften stammer fra madbloggen CookieCrumble, men er modificeret en smule. Du kan se originalopskriften her. 

Bløde Havreboller, 24 stk.


Ingredienser:

50 g. gær
3 dl. lunkent vand
½ spsk. salt
2 spsk. sukker
½ dl. raspolie
3,75 dl. kærnemælk
2 æg
200 g. grovvalsede havregryn
ca. 1 kg. hvedemel

Fremgangsmåde:

1. Rør gæren ud i det lunkne vand og tilsæt salt, sukker, olie og kærnemælk.

2. Rør æggene i og derefter havregryn.

3. Tilsæt mel lidt efter lidt og ælt godt igennem. Dejen må ikke være for fast. Hæver lunt og tildækket 45 min.

4. Ælt dejen igennem og del den i 24 stykker. Læg dem tæt på en bageplade med bagepapir og lad dem hæve lunt og tildækket 30 min.

5. Bag bollerne ca. 15 min ved 200 grader. 


fredag den 1. maj 2015

Hveder




Jeg viger lige bort fra ugens tema i dette indlæg. I dag er det Store Bededag, og traditionen tro, så spiste vi hveder i aftes. Tanken var, at dette indlæg skulle have været på bloggen i onsdag, men i hverdagens travlhed gik det ikke helt sådan. Hvis I andre heller ikke nåede hvederne (eller kun nåede supermarkedsversionen), så kan det nås endnu - de smager også fantastisk til en weekendmorgenmad.

Hveder er, som så meget andet traditionsbestemt bagværk, lidt af et familieanliggende. Nogle vil have bollerne søde, nogle lidt mere salte, nogle vil have bunkevis af kardemomme i osv. Jeg er helt klar tilhænger af kardemommen og i denne opskrift er der også lidt citronskal, som giver et dejligt frisk pust. 





Hveder, 12 stk


Ingredienser:

100 g. smør
25 g. gær
1½ dl. mælk
1½ dl. vand
1 tsk. fintrevet citronskal
2 spsk. sukker
1 tsk. salt
2 tsk. stødt kardemomme
ca. 500 g. mel

Fremgangsmåde:

1. Smelt smørret og lad det køle lidt af.

2. Rør gæren ud i ½ dl. vand. Hæld resten af vandet og mælken i smørret og rør det i gærblandingen.

3. Tilsæt citronskal, sukker, salt og kardemomme. Tilsæt melet lidt efter lidt og ælt dejen glat og smidig.

4. Del dejen i 12 stykker og rul til boller. Læg dem med 1 cm mellemrum i et metalfad til ovnen ca. størrelse 20x25 cm. beklædt med bagepapir.

5. Dæk hvederne med et viskestykke og lad dem hæve lunt 1-2 timer. 

6. Bag hvederne ca. 15 min ved 200 grader og lad dem køle af på en rist. Server med smør. 






torsdag den 9. april 2015

Snoede Påskebrød med Anis og Vanille




Ugens tema: Forårsfrokost

Jeg bagte disse brød til nogle gode frokostsalater. Brødene er bagt på AMO's selfraising flour, og de skal derfor ikke hæve og er færdige indenfor en times tid. Brødene er noget søde, så de egner sig også rigtig godt til en brunch eller morgenmaden.

Snoede Påskebrød med Anis og Vanille, 12 stk.


Ingredienser:

125 g. blødt smør
50 g. sukker
3 æggeblommer
1 dl. mælk
1½ tsk. vanillesukker
2 tsk. knuste anisfrø
400-500 g. AMO selfraising flour (eller alm. mel og 1 tsk. bagepulver)

1 æg
sesamfrø

Fremgangsmåde:

1. Pisk smør og sukker skummende med en el-mikser. Pisk æggeblommerne i et ad gangen. Pisk mælken i.

2. Tilsæt det meste af melet, vanillesukker og anisfrø. Rør godt sammen. Tilsæt mel og ælt til dejen er glat.

3. Del dejen i 12 og tril hver til en lang pølse. Bøj på midten og sno. 

4. Læg brødene på bagepapir på en bageplade, pensl med sammenpisket æg og drys med sesam.

5. Bag 15-20 min ved 200 grader og lad dem køle lidt på en bagerist. 

mandag den 5. januar 2015

Teboller med Kardemomme - og uge-tema'er på bloggen





Der skal ske noget nyt på bloggen, og jeg har derfor valgt igen at sætte et uge-tema på mine indlæg. Jeg gjorde det i en periode forrig sommer, men kørte lidt træt i det. Nu er jeg dog frisk på at prøve igen. Tema'erne kan være mange forskellige ting - et land, en ingrediens, en type ret og meget andet. 

Det første tema er "Det store kagebord". Jeg ville egentlig have startet med et sundt tema, men året starter nu engang med, at jeg har fødselsdag, så vi lægger ud med en masse fødselsdagskage. 

Ugens opskrifter:
Teboller med kardemomme
Bananmuffins med chokolade
Whoopie pies med chokolade
Mint cupcakes
Citron-mazarin med hvid chokolade og pistacienødder

Jeg er vokset op med, at intet kagebord er fuldendt uden bløde hvide boller med smør. Og jeg ved at mange i min familie er helt enige med mig i den betragtning. Det er derfor altid vigtigt at finde en opskrift på gode bløde boller, og jeg er rigtig glad for dem med kardemomme. Det her er en af mine favoritopskrifter. 

Bollerne kan nemt bages dagen i forvejen og lunes før de smøres til fødselsdagen. De kan også bages lang tid i forvejen og fryses ned. 

Ugens tema: Det store kagebord


Teboller med Kardemomme, 12 stk. 


Ingredienser:

25 g. gær
50 g. smør
3 dl. mælk
1 tsk. salt
1 tsk. kardemomme
2 tsk. sukker
ca. 500 g. mel

1 æg

Fremgangsmåde:

1. Smelt smørret og hæld mælken i. Hæld det over i en skål og opløs gæren heri.

2. Rør salt, kardemomme og sukker i.

3. Tilsæt melet lidt ad gangen og ælt til en smidig dej. Lad dejen hæve lunt og tildækket 45 min.

4. Ælt dejen igennem og form til 12 boller der sættes på bagepapir på en bageplade. Lad dem hæve lunt og tildækket 45 min. 

5. Pensl bollerne med sammenpisket æg og bag dem ca. 15 min ved 200 grader. Lad dem køle af på en bagerist før de flækkes og smøres med smør. 

tirsdag den 23. september 2014

Brydebrød med Rugmel og Sesamfrø





Det er igen blevet tid til hjemmebagt brød. Denne gang har jeg valgt at bage mine boller som brydebrød, så jeg undgår den store overflade af skorpe. Selv om skorpen er blød og lækker kan der godt være meget af den i en bolle. Jeg lavede en stor portion som let kan halveres.


Brydebrød med Rugmel og Sesamfrø, 32 boller


Ingredienser:

50 g. gær
½ liter lunkent vand
½ liter kærnemælk
500 g. groft rugmel
150 g. sesamfrø
4 spsk. flydende honning
2 spsk. groft salt
ca. 900 g. hvedemel

1 æg

Fremgangsmåde:

1. Rør gæren ud i vand.

2. Rør kærnemælk, rugmel, sesamfrø, honning og salt i.

3. Tilsæt mel lidt ad gangen og ælt til dejen er glat og smidig. Hæver lunt og tildækket 1 time.

4. Del i 32 stykker og form til boller. Bollerne lægges på bagepapir med 1 cm. mellemrum. Hæver lunt og tildækket 30 min.

5. Pensles med sammenpisket æg og bager 20-25 min ved 175 grader. Afkøler på bagerist.

tirsdag den 26. august 2014

5-kornsboller





Den anden dag fandt jeg en pose 5-kornsblanding i min bagekasse. Ja, jeg har sådan en kasse med alt det jeg bruger, når jeg bager brød, og normalt er der faktisk ikke sådan noget som 5-kornsblanding, da jeg har det den indeholder i seperate poser. Men nu havde jeg den her, så jeg tænkte at den skulle bruges på nogle gode morgenmadsboller.

Du kan selv blande en 5-kornsblanding af f.eks. sesamfrø, hørfrø, solsikkefrø, knækkede hvedekerner, knækkede rugkerner elle:

r havregryn.

Bollerne er ret store, og ønsker du mindre boller bager du blot 24.


5-kornsboller, 16 stk.


Ingredienser:

350 g. 5-kornsblanding
6 dl. mælk (evt. sojamælk)

50 g. gær
2 spsk. olie
2 tsk. salt
2 tsk. sukker
ca. 500 g. hvedemel

Fremgangsmåde:

1. Bland mælk og 5-kornsblanding i en gryde og bring i kog under omrøring. Kog 1-2 min og hæld i en stor skål. Lad det køle på køkkenbordet 1-2 timer til det er lillefingervarmt.

2. Rør gæren ud i mælkeblandingen og tilsæt olie, salt og sukker.

3. Tilsæt mel lidt efter lidt og ælt grundigt. Hæver lunt og tildækket 1 time.

4. Ælt dejen igennem og form til 16 boller, der sættes på en bageplade. Hæver lunt og tildækket 30 min.

5. Bag bollerne 10-15 min ved 200 grader og køl dem af på en rist.


torsdag den 14. august 2014

Grove Sandwichboller med Surdej





Jeg har aldrig lavet en surdej før nu, men det er jo oppe i tiden og giver virkelig lækkert brød, så jeg tænkte, at nu var det tiden at prøve. Og det er jo i virkeligheden ikke hverken svært eller særlig tidskrævende - heller ikke hvis man laver surdejen fra bunden hver gang. Jeg bagte disse meget grove sandwichboller, som virkelig smager af noget. Bollerne har en fin størrelse, og de passer derfor godt som en frokostsandwich, der kan fyldes med hvad som helst. De kan selvfølgelig også spises til morgenmad som en god og solid start på dagen.


Grove Sandwichboller med Surdej, 16 stk.


Ingredienser:

Dag 1:
2 dl. lunkent vand
5 g. gær
1 dl. rugmel
1 dl. grahamsmel

Dag 2:
2 dl. lunkent vand
1 dl. rugmel
1 dl. grahamsmel

Dag 3:
10 g. gær
5 dl. vand
150 g. grahamsmel
150 g. rugmel
50 g. solsikkefrø
50 g. hørfrø
50 g. sesamfrø
1 spsk. salt
1 spsk. sirup
1 spsk. kakao
ca. 500 g. hvedemel

Fremgangsmåde:

1. Dag 1: Rør gæren ud i vandet og rør de to slags mel i. Læg låg på og lad det stå på køkkenbordet til næste dag.

2. Dag 2: Rør vand og de to slags mel i dejen og læg igen låg på. Lad det stå på køkkenbordet til næste dag.

3. Dag 3: Hæld 400 g. surdej op i en stor skål og tilsæt vand. Rør gæren ud heri.

4. Tilsæt grahamsmel, rugmel, solsikkefrø, hørfrø, sesamfrø, salt, sirup og kakao og rør godt.

5. Tilsæt melet lidt ad gangen og ælt dejen grundigt. Lad den hæve lunt og tildækket 2 timer.

6. Ælt dejen igennem og del i 16. Form til runde eller aflange boller og læg på bagepapir på 2 bageplader. Hæver tildækket i 2 timer.

7. Bag 15-20 min ved 200 grader og lad bollerne afkøle på en rist.

8. Hvis du ønsker at gemme surdejen til en omgang boller mere, så tilsætter du 2 dl. vand, 1 dl. rugmel og 1 dl. grahamsmel og opbevarer surdejen i køleskabet til næste bagning.

torsdag den 5. juni 2014

Lækre Boller med Knækket Hvede, Solsikke og Sesam




Så er det igen blevet tid til at fylde fryseren med nogle lækre boller til morgenmaden. Min morgenmad består oftest af en bolle - som den er. Altså uden smør, ost osv. Den skal derfor være nem at tage med og ikke drysse alt for voldsomt, hvilket er grunden til at jeg sjældent pynter mit brød med alt muligt. 

De her boller er i den lyse ende af skalaen, men der er dog både fuldkorn og kerner i.

Lækre Boller med Knækket Hvede, Solsikke og Sesam, 16 stk.


Ingredienser:

15 g. gær
2 1/2 dl. vand
2 1/2 dl. kærnemælk
1 spsk. akaciehonning
1 tsk. salt
100 g. knækkede hvedekerner
25 g. solsikkefrø
25 g. sesamfrø
ca. 500 g. hvedemel

Fremgangsmåde:

1. Rør gæren ud i lunkent vand og rør kærnemælk, honning, salt, hvedekerner, solsikkefrø og sesamfrø i.

2. Tilsæt melet lidt ad gangen og ælt grundigt. 

3. Dejen hæver lunt og tildækket halvanden time.

4. Ælt dejen igennem og del i 16 stykker. Form til boller og sæt dem på en bageplade.

5. Efterhæver lunt og tildækket 45 min.

6. Bager ca. 15 min ved 200 grader.

onsdag den 14. maj 2014

Hveder





Så er det igen tid til store hvededag. I disse dage, hvor de færreste praktiserer et religiøst indhold på denne dag, måske lige med undtagelse af alle konfirmanderne, og hvor butikkerne har åbent, er det nok mere en hvededag end en bededag. Det sagt, så er jeg en sucker for traditioner, og denne er ingen undtagelse. Der skal bages og spises lækre kridhvide hveder med smør og lemoncurd. Det der med lemoncurd er lidt en modesag, men det smager SÅ godt på hveder. 






Hveder, 12 stk.


Ingredienser:

25 g. gær
50 g. smør
4 dl. mælk
1 æg
2 tsk. sukker
1 tsk. salt
1 tsk. kardemomme
ca. 500 g. mel

Fremgangsmåde:

1. Smelt smørret og rør mælk i. Rør gæren ud i dette.

2. Rør æg, sukker, salt og kardemomme i.

3. Tilsæt melet lidt efter lidt og ælt godt. Lad dejen hæve tildækket  og lunt i en time.

4. Ælt dejen igennem og del den i 12. Form til boller og sæt i et ildfast fad af metal beklædt med bagepapir og i størrelsen 25x30 cm. Lad bollerne hæve lunt og tildækket 1 time så de vokser sammen.

5. Bag 15-20 min ved 200 grader til de er gyldne.

6. Ved servering flækkes hvederne og ristes i ovnen eller på en brødrister. Jeg serverer mine med smør og lemoncurd, men ost, marmelade og pålægschokolade er også godt.