Ingen fødselsdag uden boller med smør. Sådan er det i hvert fald i min familie. Og vi taler ikke om surdejsboller, fuldkorn eller andre nymodens pjat. Nej, der er tale om bløde, hvide boller som i de gode gamle dage. Med masser af kardemomme.
Fødselsdagsboller, 16 stk
Ingredienser:
50 g. gær
5 spsk. lunkent vand
50 g. smør
3 dl. kærnemælk
1 æg
1½ tsk. kardemomme
2 spsk. sukker
1 tsk. salt
ca. 8 dl. hvedemel
1 æg til pensling
Fremgangsmåde:
1. Rør gæren ud i vand.
2. Tilsæt sukker, salt og kardemomme.
3. Smelt smørret og hæld kærnemælk i det. Hæld det i gærblandingen.
4. Rør ægget i og tilsæt mel lidt ad gangen.
5. Ælt dejen glat og smidig og lad den hæve lunt og tildækket 1 time.
6. Ælt dejen igennem og form 16 boller. Sæt dem på bagepapir på en bageplade og lad dem hæve lunt og tildækket 30 min.
7. Pensl med sammenpisket æg og bag 10-15 min ved 200 grader.
8. Lad bollerne køle helt af, flæk dem og server med smør.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar