Jeg gik på jagt i Karolines gamle kogebøger og fandt pæretærten i Karolines Køkken 2. Jeg må indrømme, at jeg altid tyr til Arla/Karoline, når jeg skal bruge en opskrift der smager autentisk. Opskrifterne fungerer altid, og man skal ikke udenom alt det der hurlumhej (som jeg ellers rigtig godt kan lide i alle mulige andre sammenhænge).
Vi brugte halvt smør og halvt plantemargarine i mørdejen, og den blev temmeligt fugtig, selv uden vand, så det kan nok betale sig at holde sig til smør eller bagemargarine. Resultatet blev, at dejen var noget svær at rulle ud. Det var ikke noget problem med selve bunden af tærten, da den bare kunne trykkes på plads, men låget over pærerne blev temmelig rustikt. Det kan selvfølgelig også have sin charme, men det er nu også rart når det er pænt.
Smagen af pæretærte kender I jo nok, så vil ikke sige andet end at den er bagetiden værd og smagte af barndom :)
Pæretærte, 8 stykker
Ingredienser:
150 g. smør
240 g. mel
125 g. sukker
1 tsk. vanillesukker
1 æg
Evt. 1 spsk. vand
4 modne pærer eller 8 halve pærer fra dåse
2 spsk. sukker
Cheasy fraiche 6 %
Fremgangsmåde:
1. Smuldr smør i melet til det ligner grov rasp.
2. Bland med sukker og vanillesukker og saml hurtigt med ægget og evt. lidt vand. Dejen skal kun samles - ikke æltes.
3. Stilles i kølesskab mindst 1 time. Den kan sagtens ligge natten over.
4. Del dejen i to, rul den ene ud og læg de så den dækker bund og kanter af et smurt tærtefad.
5. Hvis du bruger friske pærer skal de skrælles, skæres i halve og kernehuset fjernes.
6. Læg pærerne med den brede ende ud mod kanten og spidsen ind mod midten.
7. Rul den anden klump dej ud, dæk pærerne og tryk godt sammen i kanten.
8. Pensl med vand og drys med sukker.
9. Bager ca. 40 min midt i ovnen ved 200 grader.
10. Serveres lun med creme fraiche.
Den færdige tærte |
Den ser rigtig lækker ud! Det er da alt for længe siden, at jeg har fået pæretærte - nu får jeg for alvor lyst til det med de skønne billeder :-)
SvarSletÅh ja, det ser da rigtig lækkert ud! Jeg elsker virkelig pæretærte, men jeg har, på mystisk vis, glemt den lidt det sidste år. Det skal der laves om på, og jeg tror faktisk, at jeg vil følge din opskrift :-)
SvarSletDbh Kathrine