fredag den 30. januar 2015

Satay Shots



Billedet blev desværre ikke særlig godt, men denne ret så faktisk en lille smule fancy ud - serveret i et glas og med en skive lime på kanten. Sataysauce er en peanutbaseret sauce, som er krydret men ikke spicy. 

Ugens tema: Kylling

Satay Shots, 10 stk.


Ingredienser:

500 g. kyllingebryst
3 spsk. sojasauce
1 spsk. chilisauce
2 fed hvidløg
1 spsk. olie
1 spsk. sukker
1 glas Sataysauce (fås i større supermarkeder)
3 lime
20 træspyd

Fremgangsmåde:

1. Læg træspyd i koldt vand i mindst ½ time. 

2. Skær kyllingen i tern og vend med sojasauce, chilisauce, presset hvidløg, olie og sukker. Sæt kødet på de 20 spyd.

3. Læg spydene på bagepapir på en bageplade og bag ca. 10 min ved 200 grader til de er gennemstegt. Dryp limesaft fra 1 lime over spyddene.

4. Varm sataysaucen og fordel i 10 drikkeglas. Sæt en skive lime på kanten er hvert glas og sæt 2 spyd i hvert. 




torsdag den 29. januar 2015

Tikka Kyllingespyd med Agurkesalat




En supernem måde at lave kyllingen lidt anderledes end vanligt. Jeg spiste pitabrød til, men du kan også øge mængden af kød og salat og spise retten low carb - eller spise f.eks. ris til. Spydene kan også laves på grillen til sommer. 

Ugens tema: Kylling

Tikka Kyllingespyd med Agurkesalat til 2 personer


Ingredienser:

75 g. græsk yoghurt
1 spsk. Tikka karrypasta (eller anden indisk variant)
250 g. kyllingebryst
8 cherrytomater
2 store pitabrød

1 agurk
1 rødløg
½ bdt. koriander
2 spsk. citronsaft
50 g. feldsalat
2 tsk. olivenolie

Fremgangsmåde:

1. Rør græsk yoghurt og karrypasta sammen. Skær kyllingen i store tern og vend i yoghurten. Lad det marinere et par timer hvis du har tiden - ellers 10 min.

2. Skær agurken i halve på langs og skrab kernerne ud. Skær i skiver.

3. Skær rødløg i tynde skiver og bland med agurk, grofthakket koriander og citronsaft. 

4. Skær tomaterne i halve og sæt skiftevis kylling og tomat på 4 træspyd. Læg bagepapir i bunden af et ildfast fad der er smallere end træspydene. Læg spydene på kanten af fadet så de kan dryppe ned på bagepapiret. Sæt fadet i ovnen ved 225 grader i 15-20 min til kyllingen er gennemstegt.

5. Fordel feldsalaten på to tallerkener og dryp olivenolie over. Fordel agurkesalaten derover. Læg 2 spyd på hver salat og server med kvarte pitabrød.



tirsdag den 27. januar 2015

Grillstegt Limekylling




Vi kender alle den hurtige aftensmad, hvor vi bare lige steger noget kylling og laver en salat. Vi krydrer måske kyllingen, men gør ikke det helt store ud af det. Men det er nemt at gøre kyllingen endnu bedre, hvis man bare planlægger nok til at kunne marinere den et par timer i forvejen eller allerbedst - aftenen før. Jeg spiste kyllingen med ris og en skål salat. 

Ugens tema: Kylling

Grillstegt Limekylling til 2 personer


Ingredienser:

250 g. kyllingebryst
2 cm. ingefær
2 fed hvidløg
½ spsk. sojasauce
1 lime
friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

1. Riv ingefær og pres hvidløg. Rør det sammen med sojasauce, revet skal af ½ lime og saften af hele limefrugten. Krydr med peber.

2. Skær nogle dybe snit i kyllingebrystfiletterne læg i en plastbøtte. Hæld marinaden over og vend kyllingen i den. Sæt i køleskabet et par timer eller gerne til næste dag.

3. Steg kyllingen 5-6 min på hver side på en grillpande eller grillen udenfor. Du kan også stege i lidt olie på en almindelig stegepande, hvis du ikke har en grillpande. 



mandag den 26. januar 2015

Kinesisk Kyllingewok - og nyt ugetema: Kylling





De fleste danskere spiser rigtig meget kylling - nogle på den samme måde hver gang og andre mere varieret. Men der er nærmest ingen grænser for, hvad man kan lave med kylling. Mulighederne er kæmpestore, og derfor har jeg valgt at tage en uge, hvor jeg laver nogle forskellige ting med kylling. Jeg vil udelukkende bruge kyllingebrystfiletter - de andre kyllingestykker tager vi en anden gang.

Ugens opskrifter:
Kinesisk Kyllingewok
Grillstegt Limekylling
Tikka Kyllingespyd med Agurkesalat
Penne med Cremet Baconsauce
Satay Shots

Ugens første ret er en rigtig slankefætter med ca. 400 kcal. per portion. Jeg lavede retten med de grøntsager jeg havde og som trængte til at blive brugt, og du kan skifte dem ud med det du lige har. Chilien kan du skrue op og ned efter behøv. Og nu vi er ved chili. I alle arabiske og asiatiske butikker, og efterhånden også mange danske supermarkeder, kan man købe den fantastiske Sriracha chilisauce (den med det grønne låg). Den er stærk - men nem at dosere, og kan fint erstatte frisk chili i varme retter, når det skal gå lidt hurtigt. 


Kinesisk Kyllingewok til 2 personer


Ingredienser:

½ æggehvide
2 tsk. majsmel
250 g. kylling
1 spsk. olie
½ spsk. fiskesauce
1 spsk. limesaft
1 rød peber
1 lille løg
4 forårsløg
100 g. hel spinat, frosset
100 g. edamamebønner
2 gulerødder
1 fed hvidløg
2 cm. ingefær
2 spsk. vand
½ tsk. majsmel
1 tsk. Sriracha chilisauce (eller efter smag)
100 g. jasminris

Fremgangsmåde:

1. Pisk æggehvide og majsmel sammen. Skær kyllingen i strimler og vend det i æggehvideblandingen. Lad det hvile 10 min.

2. Kog risene i letsaltet vand 10 min. Hæld vandet fra og lad dem hvile i gryden med låg på 10 min.

3. Skær løg, forårsløg og hvidløg i tynde skriver. Skræl gulerødderne og skær dem igennem på langs. Skær dem i tynde skiver. Skær peberfrugten i tern. Riv ingefæren. 

4. Varm halvdelen af olien i en wok og steg kyllingen til den er gennemstegt. Tag den op ad wokken.

5. Varm resten af olien i wokken og steg løg, hvidløg, gulerødder og forårsløg ca. 5 min. 

6. Tilsæt peberfrugt, ingefær, spinat og edamamebønner og steg 2 min.

7. Rør fiskesauce, limesaft, chilisauce, vand og majsmel sammen og tilsæt til wokken sammen med kyllingekød. Varm godt igennem. Smag til med salt og server med ris.




søndag den 25. januar 2015

Græsk-Salat-Æggekage




Jeg er ret stor fan af omelet og æggekage, men det er sjældent jeg laver den traditionelle med bacon, tomat og purløg. Den er også god men måske også lidt kedelig. Denne æggekage er fyldt med alt det gode, som vi kender fra den græske salat. Den er derfor også rigtig god til at få bugt med resterne efter sådan en salat. Jeg serverede den med brød og en skål salat. 

Dette er sidste indlæg i emnet Feta. I morgen går det lys med kyllingebryst.

Ugens tema: Feta

Græsk-Salat-Æggekage til 2 personer


Ingredienser:

4 æg
4 spsk. mælk
1 potte persille (eller 2 spsk. hakket fra frost)
salt og peber
2 tsk. olie
1 rødløg
10 cherrytomater (eller 2 tomater)
60 g. oliven
50 g. feta

Fremgangsmåde:

1. Skær rødløg i smalle både og tomater og oliven i kvarte.

2. Steg rødløg i olie på en pande til det bliver blødt. Tilsæt tomater og oliven og steg til tomaterne bliver lidt bløde. Hæld i et smurt ovnfast fad.

3. Pisk æggene sammen og tilsæt mælk og finthakket persille. Krydr med salt og peber. Hæld over grøntsagerne og sæt i ovnen ca. 8 min ved 200 grader.

4. Smuldr fetaen over toppen mens den stadig er fugtig og bag 12 min mere. Server f.eks. med brød og salat.



fredag den 23. januar 2015

Græsk Hakkebøf med Bagt Kartoffel og Tzatziki




Denne ret er vel egentlig ikke særlig græsk - den er nok nærmere græsk inspireret. Hakkebøffen er fuld af gode græske traditioner - feta og soltørrede tomater, og kartoflen er fyldt med en tzatziki i stedet for smør, hvilket er med til at gøre den mere hverdagsvenlig. 

Ugens tema: Feta

Græsk hakkebøf med Bagt Kartoffel og Tzatziki til 2 personer

Ingredienser:

Bøf:
1 lille løg
40 g. hakkede soltørrede tomater
200 g. hakket oksekød
salt og peber
50 g. feta
1 spsk. rasp
2 tsk. olie

Tzatziki:
1 agurk
1 fed hvidløg
1 tsk. salt
4 spsk. creme fraiche eller græsk yoghurt
2 tsk. olivenolie
salt og peber

2 bagekartofler

Fremgangsmåde:

1. Skrub kartoflerne godt og pak dem i stanniol. Bag dem 1-1½ time ved 200 grader til de er møre.

2. Riv agurken groft og læg den i en si. Drys salt over og lad det stå 10 min.

3. Rør hakket kød med finthakket løg, soltørrede tomater, smuldret feta og rasp. Krydr med salt og peber.

4. Form til to store flade bøffer og steg i olie.

5. Pres så meget vand af agurkerne som du kan og vend det i creme fraiche sammen med finthakket hvidløg. Krydr med peber.

6. Server hakkebøfferne med bagte kartofler og tzatziki. 


torsdag den 22. januar 2015

Pitabrød med Spicy Kødboller og Græsk Salat



Jeg kan godt lide at putte andre ting i pitabrød end det velkendte salte, skinketern og tun fra dåse. De ting er rigtig fine, men man kan faktisk nemt gøre pitabrød til lækker gæstemad. Jeg serverede denne ret for en veninde, og det faldt i god jord. 

Kødbollerne er lavet af hakket oksekød og krydret med fennikelfrø og chorizo - og de er ikke mere spicy end at børn sagtens kan være med. Salaten bestod af en traditionel græsk salat med feta, men kan erstattes af det du godt kan lide. 

Ugens tema: Feta

Pitabrød med Spicy Kødboller og Græsk Salat til 2 personer


Ingredienser:

Kødboller:
200 g. hakket oksekød
salt og peber
30 g. chorizo
1 løg
2 fed hvidløg
1 tsk. fennikelfrø
2 tsk. mel
½ æg
3/4 dl. mælk
1 spsk. olie

Salat:
100 g. feta
4 tomater
½ agurk
1 lille rødløg
1 potte persille
10 grønne oliven
1 spsk. olivenolie
salt og peber

Dressing:
1½ dl. creme fraiche eller græsk yoghurt
3 spsk. sød chilisauce
salt

4 pitabrød (gerne fuldkorn)

Fremgangsmåde:

1. Rør hakket kød sejt med salt. 

2. Rør finthakket løg og hvidløg i farsen sammen med grofthakket chorizo og tørristede fennikelfrø.

3. Rør mel i og derefter ægget. Tilsæt mælk lidt ad gangen til farsen har en god konsistens. Lad den hvile 30 min i køleskab.

4. Skær tomat, agurk og feta i store tern og læg dem i en skål.

5. Skær rødløg i tynde skiver og oliven i halve og læg dem i skålen. Hæld olivenolie over og krydr med hakket persille, salt og peber. Vend forsigtigt salaten rundt uden at bryde fetaen.

6. Rør creme fraiche med sød chilisauce og smag til med salt.

7. Form farsen til kødboller og steg i olie til de er gennemstegte. Server med salat, dressing og lune pitabrød. 


tirsdag den 20. januar 2015

Pasta med Kylling og Feta



Nogle gange er en super nem pastaret uden for meget hurlumhej lige det man har brug for. Denne ret kan laves på ca. 20 min. Køber du frisk pasta kan du snildt få den ned på 10 min. Det er helt simpelt pasta, kylling, forårsløg, purløg og selvfølgelig feta. Cheasy's fedtfattige blokfeta er rigtig fint i denne ret og flyder fint ud. 

Server den med en skål salat eller en gnavegulerod hvis det skal gå rigtig hurtigt.

Ugens tema: Feta

Pasta med Kylling og Feta til 2 personer


Ingredienser:

150 g. pasta
250 g. kyllingebryst
2 tsk. olie
4 forårsløg
150 g. feta i blok
2 spsk. hakket purløg
salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Kog pastaen i saltet vand.

2. Skær kyllingen i strimler og steg i olie til den er gylden og mør. 

3. Snit forårsløg og steg med et par minutter.

4. Tilsæt feta i tern og 3/4 af purløg. Smag til med salt og peber.

5. Anret i to tallerkener og drys med purløg.



mandag den 19. januar 2015

Græsk Salat - og nyt ugetema: Feta




Ugens tema: Feta

Førhen - det er faktisk ikke ret længe siden - kunne man i Danmark spise enten fedtfattig eller cremet feta. Der var ingen produkter med et fedtindhold under 25, som var andet end tørre og kedelige. Det er slut nu! Cheasy har lanceret en cremet feta i blok med 8 % fedt, og den smager virkelig godt og slet ikke fedtfattig. Det er denne feta der danner udgangspunkt for ugens tema, men ønsker du at bruge en almindelig fed feta, så gør du bare det. En feta i blok, som du selv skærer ud eller smuldrer, giver helt klart det bedste resultat.

Ugens opskrifter:
Græsk salat
Pasta med kylling og feta
Pitabrød med spicy frikadeller og græsk salat
Græske hakkebøffer med tzatziki
Græsk Omelet

Græsk salat finder man i mange varianter, så jeg har valgt min egen favorit her. De marinerede løg giver lidt kant uden at blive for stærkt, og oliven er en af mine allerstørste svagheder - især de grønne. Salaten blev ikke særlig pænt, så jeg har lavet lidt om på proceduren i opskriften, så fetaen skal drysses over til sidst i stedet for at røres i salaten.


Græsk salat til 2 personer som tilbehør


Ingredienser:

1 lille rødløg
½ tsk. tørret oregano
1 spsk. hvidvinseddike (eller anden eddike)
2 tsk. olivenolie
2 store tomater
½ agurk
60 g. oliven (jeg foretrækker grønne)
1/4 bdt. frisk oregano
salt og peber
100 g. feta i blok

Fremgangsmåde:

1. Skær løget halvt over og skær i tynde skiver. Vend med oregano, eddike og olivenolie. Dæk til og lad det trække mindst 2 timer.

2. Skær tomater i store tern. Skær agurken i kvarte på langs og skær i brede stykker. Bland tomat og agurk med løg, oliven og grofthakket oregano. Krydr med salt og peber.

3. Anret salaten på to tallekener og smuldr feta over. Server.

søndag den 18. januar 2015

Maurisk Squashsalat





Ugens sidste indlæg om squash bliver lidt anderledes end de øvrige. I løbet af ugen har jeg tilsat squash til forskellige - især asiatiske - retter, men i dag bliver squash'en omdannet til en kold salat, der spises som tilbehør. Retten er spansk. 

Den mauriske squashsalat skal laves enten dagen i forvejen eller tidligt samme dag, da den skal have tid til at stå og køle helt af i køleskabet. Det er en virkeligt lækker salat der egner sig fint som gæstemad. 

Jeg tilsætter først rosiner lige før servering, da jeg ikke bryder mig om udblødte rosiner. Hvis du gerne vil have rosinerne bløde skal de bare i sammen med resten af ingredienserne. 

Ugens tema: Squash


Maurisk Squashsalat til 2 personer


Ingredienser:

1 spsk. olie
2 fed hvidløg
2 små eller 1 stor squash
20 g. pinjekerner
40 g. rosiner
3 spsk. finthakket mynte
2 spsk. citronsaft
salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Skær squash igennem på langs og fjern kernerner. Skær i skiver.

2. Varm olien i en wok og steg hvidløg 1-2 min, så olien tager smag. Tag hvidløget op og smid det væk.

3. Steg squash til det er mørt. Hæld i en plastbøtte.

4. Tilsæt pinjekerner, mynte og citronsaft og krydr med salt og peber. Sæt på køl mindst 4 timer og gerne til næste dag.

fredag den 16. januar 2015

Krydret Thailandsk Wok med Kylling




Jeg kender bedst thailandsk mad som retter med karrypasta og kokosmælk, men der er mange andre typer retter. Denne wok er baseret på sojasauce og en særlig thailandsk krydderblanding, og den er derfor langt sundere. Smagen er spicy og helt i top - krydderiblandingen blev med det samme en af mine favoritter - og der er masser af grøntsager.

Thailandsk 7-krydderi fås i asiatiske butikker og supermarkeder. Jeg havde noget svært ved at finde det, men hvis man spørger personalet, så ved de hvad det er. 

Ugens tema: Squash

Krydret Thailandsk Wok med Kylling til 2 personer


Ingredienser:

2 tsk. olie
1 fed hvidløg
2½ cm. frisk ingefær
1 rød chili
250 g. kyllingebryst
2 tsk. thailandsk 7-krydderi
2 røde peberfrugter (eller en rød og en gul)
1 lille squash
100 g. bambusskud (fra dåse)
1 spsk. portvin eller sherry (eller æblejuice)
1 spsk. sojasauce
1 spsk. hakket koriander
salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Hak hvidløg, ingefær og chili fint. Skær kylling og peberfrugt i strimler. Halver squash på langs og fjern kernerne. Skær i skiver.

2. Varm olien i en wok og steg hvidløg, ingefær og chili ca. 30 sekunder.

3. Tilsæt kylling og 7-krydderi og steg til kyllingen er brunet på alle sider.

4. Tilsæt peberfrugt, squash og bambusskud og steg til grøntsagerne er møre.

5. Tilsæt portvin, sojasauce og koriander og kog kort. Smag til med salt og peber og server med kogt jasminris. 

torsdag den 15. januar 2015

Grøntsager i Sursødsauce med Cashewnødder




Kender I det, at man står og overvejer, hvad dagens grøntsag skal være. Og ender med at koge nogle gulerødder eller lave en salat. Det er ikke svært og tager ikke længere tid at lave nyt og spændende grønt tilbehør. Denne ret er grøntsager i en smule sursød sauce og drysset med lidt cashewnødder. Ud over snitning af grøntsagerne tager retten kun 5 min at lave. 

Ugens tema: Squash

Grøntsager i Sursødsauce med Cashewnødder til 2 personer


Ingredienser:

1 spsk. olie
1/4 tsk. chilipulver
1 løg i tynde skiver
1 gulerod i tynde skiver
1 squash, uden kerner og i tynde skiver
100 g. broccoli (gerne fra frost)
100 g. champignon i skiver
75 g. hel spinat (frost)
1 spsk. sukker
1 spsk. sojasauce
½ spsk. riseddike
salt og peber
20 g. ristede cashewnødder

Fremgangsmåde:

1. Opvarm olien i en wok og steg chili ganske kort.

2. Tilsæt løg og steg 1-2 min til løgene bliver klare.

3. Tilsæt gulerod, squash og broccoli i små buketter og steg ca. 3 min.

4. Tilsæt champignon, spinat, sukker, sojasauce og riseddike og steg til champignonerne tabe væsken.

5. Smag til med salt og peber og server drysset med nødder. 


tirsdag den 13. januar 2015

Jungle Curry





Her i januar sætter jeg virkelig pris på en god omgang vegansk mad fuld af grøntsager. Decembers overflod af kød, fedt og søde sager får min krop til nærmest at skrige efter vitaminer og klare farver (der ikke stammer fra Dr. Oetker). Denne ret består af grøntsager, masser af indisk karrypasta og kikærter som proteinkilde. Grøntsagerne kan erstattes af andre, hvis der er noget du ikke kan lide eller har noget der trænger til at blive brugt. 

De fleste ingredienser kan du få i supermarkedet. Citrongræs ved jeg at Føtex og Bilka oftest har, men hvis ikke kan du få det i et asiatisk supermarked. Karrypastaen kan erstattes af en gul fra supermarkedet, hvis du ikke kan finde en indisk. Der skal dog bruges en del mere end jeg gjorde. 

Ugens tema: Squash


Jungle Curry til 2 personer


Ingredienser:

50 g. kikærter (eller 1 dåse)
2 fed hvidløg
2 cm. frisk ingefær
½ stilk citrongræs
1 spsk. olie
1/4 tsk. chilipulver
1 spsk. Tikka eller Madras karrypasta
1 lille rødløg
75 g. sukkerærter (evt. fra frost)
1 rød peberfrugt
50 g. minimajs (evt. fra dåse)
1 squash
75 g. champignon
75 g. grønne bønner (evt. fra frost)
75 g. hel spinat (evt. fra frost)
½ dl. grønsagsbouillon
1 spsk. sojasauce

100 g. basmatiris

Fremgangsmåde:

1. Udblød kikærterne i vand natten over. Skyld dem godt og kog dem møre 45-60 min i letsaltet vand.

2. Klargør grøntsagerne. Hak hvidløg, ingefær, citrongræs og rødløg fint. Skær sukkerærter og bønner i halve. Skær peberfrugt i tern. Skær champignon i kvarte. Skær minimajs i tykke skiver. Skær squash i kvarte på langs, fjern kernerne og skær i skiver. 

3. Kog risene 10 min i letsaltet vand. Hæld vandet fra og lad dem trække til retten er færdig.

4. Varm olien i en wok og steg hvidløg, ingefær og citrongræs 2-3 min under omring. 

6. Rør chili og karrypasta i og steg kort.

6. Tilsæt rødløg, sukkerærter, peberfrugt og babymajs og steg 3-4 min. 

7. Tilsæt squash, champignon og bønner og tilsæt bouillon og sojasauce. Steg 4-5 min. 

8. Tilsæt spinat og kikærter og steg til det er varmt. Smag til med karrypasta og sojasauce. Server med ris. 





mandag den 12. januar 2015

Grøntsags-Biryani - og nyt ugetema: Squash





Ugens tema: Squash

Squash er en rigtig god grøntsag, når man lige lærer den at kende. Den kan nemlig også blive ret træls at spise, hvis den er udkogt og slatten. Den er tilmed typisk billig i supermarkederne, så der er rig mulighed for at bruge den i madlavningen. 

Ugens opskrifter:
Grøntsags-Biryani
Jungle Curry
Grøntsager i sursød sauce
Krydret Thaikylling med Squash
Maurisk Squashsalat

Biryani er en indisk ret, hvor ris ligges lagvis med f.eks. kylling og grøntsager og gratineres i ovnen. Retten er indisk krydret, men er typisk ikke stærk. I denne version er der ingen kød, og jeg brugte retten som tilbehør. Man kan sagtens lave en større portion og spise den som en vegetarret eller tilsætte f.eks. stegt kylling. 


Grøntsags-Biryani til 2 personer som tilbehør


Ingredienser:

80 g. basmatiris
1½ spsk. mælk
5 safrantråde

1 tsk. olie
1 løg
2 fed hvidløg
1 tsk. hakket ingefær
½ tsk. chilipulver
100 g. broccolibuketter
1 squash
1 gulerod
1 rød peber
1 kanelstang
2 kardemommekapsler
1/4 tsk. spidskommenfrø
1 laurbærblad
125 g. creme fraiche (tilsæt lidt mel hvis den er fedtfattig)
1 spsk. citronsaft

Fremgangsmåde:

1. Kog risene i letsaltet vand 10 min, hæld vandet fra og lad risene stå i gryden under låg mens du laver resten.

2. Hæld mælk over safran og lad det stå.

3. Hak løg og hvidløg, skær broccoli i mindre buketter og skær peberfrugt og gulerod i små tern. Skær squashen i kvarte på langs og skær kernerne væk. Skær resten i tern.

4. Varm olien i en gryde og steg løg, hvidløg, ingefær og chilipulver kort. 

5. Tilsæt broccoli, squash, peberfrugt og gulerod og steg 4-5 min.

6. Tilsæt kanelstang, kardemomme, spidskommen og laurbærblad og steg kort.

7. Tag gryden af varmen og rør creme fraiche, mælk og citron i retten. Smag til med salt og peber.

8. Læg halvdelen af risene i bunden af et ildfast fad. Fordel halvdelen af grøntsagsblandingen herover. Læg igen et lag ris og et lag grøntsager.

9. Gratiner 30 min ved 160 grader og server. 

lørdag den 10. januar 2015

Bananmuffins med Chokolade



Banan er en virkelig god frugt i kager. De gør kagerne bløde og fugtige og smager virkelig lækkert især sammen med chokolade. Jeg bagte kagerne til mine elever, da næsten alle kan lide banankage, og da bananerne let kunne holde kagerne lækre og bløde til næste dag.

Ugens tema: Det store kagebord

Bananmuffins med Chokolade, 15 stk.


Ingredienser:

125 g. farin
1 dl. rapsolie
2 æg
3 modne bananer
100 g. mørk chokolade 
175 g. mel
2 tsk. vanillesukker
1 tsk. bagepulver
1/4 tsk. salt

Fremgangsmåde:

1. Pisk farin og olie sammen. Tilsæt æggene og pisk lyst og luftigt.

2. Mos bananerne og hak chokoladen groft. Rør begge dele i.

3. Bland mel, vanillesukker, bagepulver og salt og rør det i dejen.

4. Fordel dejen i 15 muffinforme og bag ca. 15 min ved 200 grader. Køl af på en bagerist.


fredag den 9. januar 2015

Whoopie Pies med Chokolade





Whoopie Pies er en forholdsvis ny kageform i de danske hjem, men den er helt klart værd at forsøge sig med. De består af to bløde kager på størrelse med småkager lagt sammen med en creme. Kagerne er nemme at spise, så børnene kan også være med.

Ugens tema: Det store kagebord


Whoopie Pies med Chokolade, ca. 30 stk.


Ingredienser:

Kager:
125 g. blødt smør
225 g. sukker
1 æg
210 g. mel
90 g. kakao
1½ tsk. bagepulver
1/4 tsk. salt
1 dl. creme fraiche
1½ dl. mælk

Creme:
125 g. mørk chokolade
1 dl. piskefløde
100 g. marcipan
25 g. blødt smør
1 knsp. salt

Fremgangsmåde:

1. Pisk smør og sukker luftigt med en el mikser. Pisk ægget i.

2. Bland mel, kakao, bagepulver og salt. Pisk det i blandingen sammen med creme fraiche og mælk.

3. Hæld dejen i en sprøjtepose eller en plastpose hvor du klipper et hjørne af. Sprøjt klatter på størrelse med en 5 krone ud på bagepapir på en bageplade. Lav lidt mellemrum da kagerne flyder ud.

4. Bag 6-8 min ved 200 grader og lad kagerne køle af. Kagerne kan opbevares i en lufttæt beholder til næste dag.

5. Hak chokoladen fint og smelt den i fløde opvarmet næsten til kogepunktet. 

6. Tilsæt marcipan, smør og salt og rør til en ensartet masse. Stil i køleskabet ca. 1 time.

7. Læg kagerne sammen to og to med creme imellem. 

torsdag den 8. januar 2015

Citron-Mazarin med Hvid Chokolade og Pistacienødder





Jeg har en stor svaghed for citron og det gælder både i det søde og det salte køkken. Jeg er også vild med marcipan og mazarinkager, så da jeg fandt denne opskrift på en citron-mazarin måtte den prøves. Kagen er virkelig nem fordi den pyntes lige når den kommer ud af ovnen og er klar til spisning kort efter. Den bliver dog kun bedre af at stå til næste dag.

Ugens tema: Det store kagebord


Citron-Mazarin med Hvid Chokolade og Pistacienødder, 12 stykker


Ingredienser:

250 g. blødt smør
250 g. sukker
200 g. marcipan
1 usprøjtet citron
3 æg
250 g. mel
1 tsk. bagepulver
100 g. hvid chokolade
25 g. hakkede pistacienødder

Fremgangsmåde:

1. Pisk smør og sukker luftigt med en el-mikser. Tilsæt 1 æg ad gangen og pisk godt. 

2. Riv marcipanen på den grove side af rivehjernet og riv citronskallen på den fine. Pres saften af citronen. 

3. Tilsæt marcipan, citronskal og citronsaft og pisk.

4. Bland mel og bagepulver og pisk det i dejen. 

5. Fordel dejen i en smurt bradepande ca. 20 x 25 cm. og bag ca. 30 min ved 160 grader. 

6. Hak chokoladen og fordel den på kagen lige når den kommer ud af ovnen. Lad chokoladen smelte, fordel den jævnt med en kniv og drys nødder over. Lad den køle helt af.