lørdag den 10. januar 2015

Bananmuffins med Chokolade



Banan er en virkelig god frugt i kager. De gør kagerne bløde og fugtige og smager virkelig lækkert især sammen med chokolade. Jeg bagte kagerne til mine elever, da næsten alle kan lide banankage, og da bananerne let kunne holde kagerne lækre og bløde til næste dag.

Ugens tema: Det store kagebord

Bananmuffins med Chokolade, 15 stk.


Ingredienser:

125 g. farin
1 dl. rapsolie
2 æg
3 modne bananer
100 g. mørk chokolade 
175 g. mel
2 tsk. vanillesukker
1 tsk. bagepulver
1/4 tsk. salt

Fremgangsmåde:

1. Pisk farin og olie sammen. Tilsæt æggene og pisk lyst og luftigt.

2. Mos bananerne og hak chokoladen groft. Rør begge dele i.

3. Bland mel, vanillesukker, bagepulver og salt og rør det i dejen.

4. Fordel dejen i 15 muffinforme og bag ca. 15 min ved 200 grader. Køl af på en bagerist.


1 kommentar:

  1. Mums! Jeg elsker også banan og chokolademuffins, og er præcis som dig, vild med at de holder sig dejlig bløde og svampede til dagen efter.

    SvarSlet