fredag den 9. januar 2015

Whoopie Pies med Chokolade





Whoopie Pies er en forholdsvis ny kageform i de danske hjem, men den er helt klart værd at forsøge sig med. De består af to bløde kager på størrelse med småkager lagt sammen med en creme. Kagerne er nemme at spise, så børnene kan også være med.

Ugens tema: Det store kagebord


Whoopie Pies med Chokolade, ca. 30 stk.


Ingredienser:

Kager:
125 g. blødt smør
225 g. sukker
1 æg
210 g. mel
90 g. kakao
1½ tsk. bagepulver
1/4 tsk. salt
1 dl. creme fraiche
1½ dl. mælk

Creme:
125 g. mørk chokolade
1 dl. piskefløde
100 g. marcipan
25 g. blødt smør
1 knsp. salt

Fremgangsmåde:

1. Pisk smør og sukker luftigt med en el mikser. Pisk ægget i.

2. Bland mel, kakao, bagepulver og salt. Pisk det i blandingen sammen med creme fraiche og mælk.

3. Hæld dejen i en sprøjtepose eller en plastpose hvor du klipper et hjørne af. Sprøjt klatter på størrelse med en 5 krone ud på bagepapir på en bageplade. Lav lidt mellemrum da kagerne flyder ud.

4. Bag 6-8 min ved 200 grader og lad kagerne køle af. Kagerne kan opbevares i en lufttæt beholder til næste dag.

5. Hak chokoladen fint og smelt den i fløde opvarmet næsten til kogepunktet. 

6. Tilsæt marcipan, smør og salt og rør til en ensartet masse. Stil i køleskabet ca. 1 time.

7. Læg kagerne sammen to og to med creme imellem. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar