Ugens tema: Squash
Squash er en rigtig god grøntsag, når man lige lærer den at kende. Den kan nemlig også blive ret træls at spise, hvis den er udkogt og slatten. Den er tilmed typisk billig i supermarkederne, så der er rig mulighed for at bruge den i madlavningen.
Ugens opskrifter:
Grøntsags-Biryani
Jungle Curry
Grøntsager i sursød sauce
Krydret Thaikylling med Squash
Maurisk Squashsalat
Biryani er en indisk ret, hvor ris ligges lagvis med f.eks. kylling og grøntsager og gratineres i ovnen. Retten er indisk krydret, men er typisk ikke stærk. I denne version er der ingen kød, og jeg brugte retten som tilbehør. Man kan sagtens lave en større portion og spise den som en vegetarret eller tilsætte f.eks. stegt kylling.
Grøntsags-Biryani til 2 personer som tilbehør
Ingredienser:
80 g. basmatiris
1½ spsk. mælk
5 safrantråde
1 tsk. olie
1 løg
2 fed hvidløg
1 tsk. hakket ingefær
½ tsk. chilipulver
100 g. broccolibuketter
1 squash
1 gulerod
1 rød peber
1 kanelstang
2 kardemommekapsler
1/4 tsk. spidskommenfrø
1 laurbærblad
125 g. creme fraiche (tilsæt lidt mel hvis den er fedtfattig)
1 spsk. citronsaft
Fremgangsmåde:
1. Kog risene i letsaltet vand 10 min, hæld vandet fra og lad risene stå i gryden under låg mens du laver resten.
2. Hæld mælk over safran og lad det stå.
3. Hak løg og hvidløg, skær broccoli i mindre buketter og skær peberfrugt og gulerod i små tern. Skær squashen i kvarte på langs og skær kernerne væk. Skær resten i tern.
4. Varm olien i en gryde og steg løg, hvidløg, ingefær og chilipulver kort.
5. Tilsæt broccoli, squash, peberfrugt og gulerod og steg 4-5 min.
6. Tilsæt kanelstang, kardemomme, spidskommen og laurbærblad og steg kort.
7. Tag gryden af varmen og rør creme fraiche, mælk og citron i retten. Smag til med salt og peber.
8. Læg halvdelen af risene i bunden af et ildfast fad. Fordel halvdelen af grøntsagsblandingen herover. Læg igen et lag ris og et lag grøntsager.
9. Gratiner 30 min ved 160 grader og server.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar