onsdag den 17. april 2013

Millionbøf a la Thai



Dette er en god dansk klassiker forklædt som asiatisk mad. Retten er lidt spicy og kun børnevenlig hvis børnene er vant til at spise krydret og lidt anderledes, men det er en sjov ret at servere til veninderne. Jeg fandt retten i Hjemmet og skriver den som jeg lavede den, hvor jeg blandt andet øgede og ændrede i grønsagerne. 


Millionbøf a la Thai til 2 personer


Ingredienser:

120 g. jasminris
200 g. hakket oksekød 5 %
2 tsk. olie
2 fed hvidløg
20 g. ingefær
2 tsk. rød karrypasta
200 g. tomatpassata
165 ml. kokosmælk light
4 forårsløg
1 grøn peberfrugt
2 gulerødder
1 tsk. sukker
½ bdt. koriander
salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Kog risene 10 min i letsaltet vand, hæld vandet fra og lad risene hvile under låg 10 min.

2. Svits oksekødet i olie i en gryde og tilsæt finthakket hvidløg og ingefær og gulerødder i tændstik-stænger. Steg nogle minutter.

3. Tilsæt passata, kokosmælk, peberfrugt i tern og fintsnittet forårsløg og kog ca. 8 min under låg.

4. Tilsæt koriander, sukker, salt og peber og server med ris. 

ProPoints: 11 points per person

6 kommentarer:

  1. Det ser bare rigtig lækkert ud og det gør grovbollerne for øvrigt også.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anja

      Tak for de pæne ord. Begge dele smagte også rigtig lækkert :)

      Hilsen,
      Tina

      Slet
  2. Jeg har lavet denne ret adskillige gange, og den er fortrinlig, men som mad-analfabet er det aldrig lykkedes mig at finde tomatpassata. Og det er förste gang nogensinde, jeg har brugt kokosmälk!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ole
      Jeg er glad for at du kan lide retten. Tomatpassata er purerede tomater, og de kan erstattes af hakkede tomater. Ønsker du at bruge passata, så står det sammen med de hakkede tomater på dåse i dit supermarked. Jeg plejer at købe det i Føtex, hvor et karton med 400 gram koster 5,50 kr.

      Hilsen
      Tina

      Slet
    2. Jeg bor i Finland så Fötex er udenfor min räkkevidde. Her til aften prövede jeg faktisk din opskrift, 'Asiatisk bøfsalat med peanutdressing', og den var fremragende!

      Slet
    3. Hej Ole

      Ja i Finland ved jeg ikke helt hvad de har. Men helt almindelige dåsetomater kan sagtens bruges i stedet for passata.
      Og det lyder godt med Bøfsalaten. Det er også en af mine favoritter :)

      Slet