søndag den 18. maj 2014

Grillet Mørbrad og Portebellosvamp med Hindbærsalat og Nye Kartofler





Det er ikke altid, at vejret arter sig, når man har planlagt at grille, men heldigvis kan man også grille inde i køkkenet. Faktisk er det tit helt udenfor grillsæsonen at jeg får særligt lyst til smagen af forkullet kød hehe. Med en grillpande kommer man langt i forhold til smagen af sommergrill.

I denne ret er det inde-grillede kød kombineret med nye lækre kartofler og en sommerlig salat. 


Grillet Mørbrad og Portebellosvamp med Hindbærsalat og Nye Kartofler til 2 personer


Ingredienser:

Grill:
200 g. portebellosvampe (eller markchampignon)
1 spsk. olie
salt og peber
1 tsk. citronsaft
1/4 bdt. persille
½ svinemørbrad

Hindbærsalat:
1 bakke spæde salater
1 tsk. sennep
2 tsk. hindbæreddike
2 tsk. olivenolie
salt og peber
100 g. edamamebønner
100 g. hindbær

Kartofler:
400 g. nye kartofler
2 tsk. smør
1/4 bdt. persille

Fremgangsmåde:

1. Kog kartoflerne i letsaltet vand.

2. Skær svampene i tykke skiver og pens med olie. Steg dem på en grillpande eller en grill til de er møre. 

3. Læg dem på en tallerken og krydr med salt og peber. Dryp med citronsaft og drys med persille.

4. Skær kødet i skiver og pensl med olie. Krydr med salt og peber. Steg på grillpande eller grillen til det er gennemstegt og opbevar i stanniol.

5. Rør sennep, olie og hindbæreddike sammen. Krydr med salt og peber.

6. Skyld og slyng salaten og vend med dressingen. Anret på to tallerkener. 

7. Fordel edamamebønner og hindbær på salaten.

8. Hæld vandet fra kartoflerne og steg dem kort i smør og persille. Anret ved siden af salaten.

9. Kødet anrettes ovenpå skriver af svampe. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar