En god pastaret er helt perfekt til en helt almindelig tirsdag aften. Dejlig krydret, fuld af lækre grønsager og med parmesanost på toppen. Lige til at tage med i sofaen og spise foran fjerneren ;)
Retten kan varieres i det uendelige med de grønsager man lige har i køleskabet, og retten kan nemt gøres børnevenlig ved at spare lidt på krydderierne.
Krydret Pastaret med Pølser til 2 personer
Ingredienser:
½ løg
½ porre
½ squash
2 tsk. olie
4 pølser
1 lille dåse koncentreret tomatpure
1 1½ dl. vand
1 tsk. sojasauce
1 tsk. salt
½ tsk. oregano
½ tsk. paprika
½ tsk. stødt chili
peber
120 g. pasta
25 g. revet parmesan
Fremgangsmåde:
1. Kog pastaen.
2. Hak løget, skær porre i ringe og skær squash i tern. Skær pølserne i 1 cm. stykker.
3. Svits løg og porre i olie og tilsæt pølser, tomatpure, vand, sojasauce, salt, oregano, paprika, chili og peber. Kog ca. 10 min under låg.
4. Tilsæt squash, kog ca. 1 min. Tilsæt pasta og server med et drys parmesan.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar