Nogle gange skal det bare være simpelt, let og velsmagende. Derfor denne italienske lækkerbisken, hurtig, meget nem og rigtig lækker. Det kan ikke gå galt. Opskriften er fra det seneste nummer af Magasinet Mad!
Spaghetti med Hvidløg, Rejer og Tomat til 2 personer
Ingredienser:
100 g. spaghetti
4 fed hvidløg
2 tomater
2 tsk. olie
½ dl. hvidvin
200 g. rejer
salt og peber
1 håndfuld hakket persille
2 spsk. revet parmesanost
Fremgangsmåde:
1. Kog spaghettien, hæld vandet fra og hold den varm.
2. Steg hvidløg i tynde skiver i olie 2 min, uden at de tager farve.
3. Skær tomaterne i grove tern og steg dem med kort.
4. Tilsæt hvidvin og kog et par minutter. Smag til med salt og peber.
5. Vend spaghetti, rejer, persille og parmesanost i retten og server.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar