Jeg lavede denne frokostsalat en dag, hvor jeg fik gæster til frokost. Vi spiste den på groft brød. Her er salaten lavet af sardiner, som fås på dåse i bl.a. Føtex til omkring 8 kr. Men enhver røget fisk, så som makrel, ørred eller sild, kan bruges i opskriften, så det er helt op til dig selv.
Sardinmousse til 2 personer
Ingredienser:
1 dåse sardiner i olie
1 tsk. citronsaft
100 g. friskost light
1 bdt. dild
salt og peber
Fremgangsmåde:
1. Tag sardinerne ud af dåsen og læg dem på køkkenrulle. Dup også oversiden med køkkenrulle. Åbn sardinerne og fjern forsigtigt rygraden. Der er ikke yderligere ben, der skal fjernes.
2. Mos fisken med en gaffel og rør sammen med citronsaft, friskost, klippet dild, salt og peber.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar