tirsdag den 14. januar 2014

Fiskefrikadeller med Citron, Persille og Safran




Jeg køber ikke mange færdig- eller halvfærdige produkter, men der er et produkt, som jeg ikke nødvendigvis mener, at jeg selv laver meget bedre, og det er fiskefars. Det er dog ikke ligemeget hvilken fiskefars - jeg køber kun Minna, som de har i Føtex. Jeg vil ikke udelukke at andre butikker har en god fiskefars, men mange af dem jeg har prøvet har været tørre og melede. Det er Minna ikke - hverken torske eller laksefarsen.

I dag lavede jeg fiskefrikadeller baseret på færdig fiskefars og med et lækkert pasta-tilbehør. I fryseren havde jeg en portion stuvet spinat, der trængte til at blive brugt, så det blev den. 

Fiskefrikadeller med Citron, Persille og Safran til 2 personer


Ingredienser:

200 g. Minna fiskefars
1 fed hvidløg
revet skal af 1/4 citron
1 lille drys safran
1/4 bdt. persille
2 tsk. oliemargarine

100 g. pasta
1 skalotteløg
2 spsk. hvid balsamico
2 dl. tomatpassata
1 spsk. kapers
salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Kog pastaen.

2. Hak skalotteløg fint og put det i en gryde med balsamico. Kog ved jævn varme til balsamico er fordampet.

3. Tilsæt tomatpassata og kog til saucen er tyknet lidt. Smag til med salt og peber. 

4. Rør fiskefars med knust hvidløg, citronskal, safran og finthakket persille. Form til 4 frikadeller og steg i oliemargarine 3-4 min på hver side.

5. Vend pastaen med tomatsauce og fordel på to tallerkener med fiskefrikadellerne. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar