fredag den 29. juni 2012

Laks med Tabbouleh-salat




Sikke en morgen. Siden klokken 4.30 har det tordnet og lynet mere eller mindre non stop. Totalt hyggeligt, men også lidt forstyrrende for nattesøvnen. I dag kommer alle mine nye møbler (så fremt leveringen sker efter planen), så der skal samles møbler en masse. Bliver rart at have andet end en sofa og nogle reoler :)

Den tidlige morgen betyder også, at jeg har tid til at blogge gårdsdagens aftensmad.

Laks er helt fantastisk, og jeg fandt denne opskrift i en BBC good food kogebog. Jeg lavede opskriften næsten som den var, men skruede dog en hel del ned for olien for sundheds skyld. Der er vist rigelig med sunde fedstoffer i laksen.


Laks med Tabbouleh-salat til 1 person


Ingredienser:

1 stk. laksefilet, 125 g.
60 g. couscous
1 tomat
2 blade icebergsalat
2 forårsløg
½ potte persille
revet skal af 1/4 citron
½ spsk. citronsaft
1/4 fed hvidløg
1 tsk. olivenolie
salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

1. Læg couscous i en skål, hæld 3/4 dl. kogende vand over og dæk med en tallerken.

2. Fjern kernene fra tomaten og skær den i fine tern.

3. Snit iceberg og forårsløg fint óg læg det i en skål med tomat, hakket persille, citronskal, citronsaft og hvidløg.

4. Steg laksen 4 min på hver side til den er netop gennemstegt.

5. Tilsæt couscous til salaten, hæld olie over og bland godt sammen.

6. Smag til med salt og peber og server med laksen.




De snittede grønsager

Ingen kommentarer:

Send en kommentar