mandag den 9. juli 2012

Grahamsboller




Jeg kan godt lide at have hjemmebagte boller i fryseren til morgenmad, en frokostsandwich eller en snack, og i denne uge er det blevet til grahamsboller. Bollerne er bagt næsten udelukkende på fuldkornsmel, så de er super grove. Og endda uden at blive tunge og hårde.


Grahamsboller, 16 stk.


Ingredienser:

50 g. gær
50 g. plantemargarine (nutana eller FRI hvis vegansk)
5 dl. mælk eller sojamælk
1 tsk. salt
1 dl. havregryn
600 g. grahamsmel
100 g. hvedemel

Fremgangsmåde:

1. Smelt margarinen og rør mælken i.

2. Hæld det over smuldret gær og rør gæren ud i det.

3. Tilsæt salt, havregryn og grahamsmel og rør godt sammen.

4. Tilsæt hvedemel og ælt godt. Tilsæt evt. lidt ekstra mel men dejen skal være ret fugtig.

5. Lad dejen hæve lunt og tildækket 1 time.

6. Del dejen i to. Rul hver til en tyk pølse 20-25 cm. lang og skær i 8 skiver. Læg stykkerne på bagepapir.

7. Lad bollerne hæve 45 min tildækket på komfuret mens ovnen varmer op.

8. Pensl med vand og bag 12 min ved 220 grader.




Den grove dej

Bollerne der hæver

De færdige boller

Ingen kommentarer:

Send en kommentar