fredag den 6. juli 2012

Pita med Syrlig Mynte-tun




Jeg elsker at spise pita, både til frokost og aftensmad. Traditionelt serverer man pitabrød med en masse forskelligt fyld, som hver person selv kan putte i pitabrødet alt efter smag og ønske, men i denne version er det en færdig salat brødene fyldes med.

Opskriften er fra BBC Good Foods hjemmeside, og jeg har lavet den som den var. Billedet jeg tog blev ikke særlig godt desværre, men smagen var god alligevel :)


Pitabrød med Syrlig Mynte-tun til 2 personer


Ingredienser:

4 pitabrød
1 ds. tun i vand
1½ spsk. citronsaft
2 tsk. olie
½ agurk
1/4 iceberg
6 blade mynte
salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

1. Skær agurken i fire bjælker på langs og skrab de fugtige kerner i midten ud med en ske. Sker resten i små tern og læg det i en skål.

2. Snit iceberg fint og hæld vandet fra tunen. Hæld begge i skålen med agurk.

3. Tilsæt citron, olie, finthakket mynte, salt og peber og rør godt rundt.

4. Fugt pitabrødene med koldt vand og varm dem i ovnen 3-4 min ved 150 grader. Skær dem op og fyld salaten i. Server.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar