torsdag den 16. august 2012

Grillet Kylling med Rosmarin- og Chilitopping




Jeg elsker kylling og jeg elsker aromatiske urter, krydderier osv, og derfor var jeg også nødt til at prøve denne ret fra Spis Bedre 08/12. Retten er ganske simpel. Består af ristet brød, grillet kylling, en topping og noget tomat, men den er lækker og dejlig sommerlet.

Jeg lavede opskriften fuldstændig som i bladet og har ikke ændret andet end brug af grill (jeg brugte stegepande og brødrister).



Opskriften er til én person, men den kan let ganges op. Lav 3 x opskriften, hvis det er til en fyr og en pige. Lav 2 x opskriften til to piger. Til en familie ville jeg lave 4-5 x opskriften alt efter børnenes alder.



Grillet Kylling med Rosmarin- og Chilitopping til 1 person


Ingredienser:

1 kyllingebrystfilet
1 tsk. olie
salt og friskkværnet peber
1/4 rød chili
1 fed hvidløg
1 spsk. finthakket frisk rosmarin
revet skal af 1/4 citron
1 tsk. olie
2 skiver brød eller 1 flute
200 g. tomater
½ tsk. salt
friskkværnet peber
1 tsk. olie og 1 tsk. vand

Fremgangsmåde:

1. Krydr kyllingen med salt og peber og steg den i olie.

2. Hak chili og hvidløg fint og bland med rosmarin, citronskal og olie.

3. Skær tomaterne i både, krydr med salt og peber og hæld olie og vand over.

4. Rist brødet og anret det på en tallerken. Læg kyllingen over og top med chili-hvidløgsblandingen. Server med tomatsalat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar