Denne opskrift er fra Hjemmet, og jeg er helt vil med den fordi de hvide boller er fyldige og smagfulde til trods for at de hverken er tilsat smør eller æg. Så det er bare med at komme i gang. Jeg puttede sesamfrø på mine, primært i mangel på birkes, men man kan sådan set drysse med hvad som helst man måtte få lyst til.
Morgenboller med Sesam, 24 stk.
Ingredienser:
1 pakke gær
7 dl. vand
4 spsk. olie
3 tsk. groft salt
4 dl. durummel
ca. 800 g. hvedemel
1 æg eller vand
sesamfrø eller andet til at drysse på bollerne
Fremgangsmåde:
1. Rør gæren ud i vandet og tilsæt salt, olie og durummel.
2. Tilsæt hvedemel lidt efter lidt og ælt dejen godt igennem.
3. Dejen hæver lunt og tildækket ca. 1 time.
4. Del dejen i 24 stykker, form til boller og læg på to bageplader med bagepapir.
5. Hæver tildækket 15 min.
6. Pensl bollerne med sammenpisket æg og drys med sesam.
7. Bag, en plade ad gangen, ca. 15 min ved 200 grader.
8. Afkøl på en bagerist og husk at prøvesmage en lun bolle med smør :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar