søndag den 5. august 2012

Pasta med Kylling, Citron og Persille




Denne pastaret hører til den i den absolut sunde ende. Den indeholder hverken ost, fløde eller bacon. Til gengæld har den naturligvis  heller ikke den cremede smag, som de mere fede versioner har, men den er lækker og frisk, og et godt alternativ dertil.

Opskriften er inspireret af en opskrift jeg fandt på www.bbcgoodfood.com, men jeg ændrede en hel del i den.


Pasta med Kylling, Citron og Persille til 2 personer:


Ingredienser:

2 tsk. olie
1 rødløg
1 tsk. stødt chili eller chiliflager
110 g. pasta
2 kyllingebrystfiletter
100 g. ærter
½ citron
½ håndfuld persille, hakket

Fremgangsmåde:

1. Varm olien i en gryde, tilsæt chili og tilsæt så hakket rødløg. Steg det 10 min ved svag varme.

2. Kog imens pastaen. Gem lidt af kogevandet.

3. Tilsæt kylling i strimler, skru en smule op for varmen og steg til kyllingen er netop gennemstegt.

4. Tilsæt ærter, citronskal, citronsaft og persille. Rør godt.

5. Tilsæt pastaen og et par spiseskeer kogevand. Smag til med salt og peber og server.



Løg steges i olie og chili

Kyllingen steges med

Ingen kommentarer:

Send en kommentar