Til denne gave valgte jeg at bage cookies stopfulde af rosiner, nødder og chokolade. Og så fik jeg fat i en rigtig fin kagedåse i en god størrelse i Tiger, til den nette sum af 10 kr. Tiger og Søstrene Grenes er fantastiske steder til glas, dåser og små æsker til den her slags gaver. De fås ofte til meget rimelige priser og med sjove farver og mønstre.
Cookies med Masser af Fyld, 20-25 stk.
Ingredienser:
125 g. smør
100 g. sukker
100 g. farin
1 æg
1 tsk. vanillesukker
200 g. hvedemel
½ tsk. bagepulver
1/4 tsk. salt
75 g. rosiner
75 g. hakkede hasselnødder
125 g. grofthakket mørk chokolade
Fremgangsmåde:
1. Pisk smør og sukker luftigt og pisk farin i.
2. Pisk æg og vanillesukker i.
3. Bland mel, salt og bagepulver og pisk det i dejen. Den skal piskes til den begynder at hænge sammen som en fugtig småkagedej.
4. Tilsæt rosiner, nødder og chokolade og ælt dejen sammen med hænderne. Form to tykke pølser, læg dem på en tallerken og stil dem i køleskabet i mindst 1 time.
5. Skær dejen i to cm. tykke skiver, tryk dem lidt fladere og læg dem på bagepapir på 2 bageplader.
6. Bag kagerne 12-15 min ved 180 grader. De skal være rimeligt mørke uden at blive sorte i bunden.
7. Lad kagerne køle fem min på bagepladen og derefter på en rist.
8. Når de er helt kolde pakkes de i en kagedåse.
Cookiedejen lægges på køl |
Skær cookies i 2 cm. tykke skiver |
Cookies klar til bagning |
Cookies i den fine kagedåse |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar