Retten stammer fra Hjemmet, og det eneste jeg har ændret i den er, at jeg har halveret kødet og erstattet de tørrede krydderurter med den friske slags. Oprindeligt var der 200 g. laks per person, og den mængde kan man sagtens bruge. Min forbrænding tillader bare ikke en så stor mængde fed fisk ;) Når jeg serverer brød til maden vælger jeg ofte de dejligt grove fuldkornsflutes fra Føtex. De er fra Budget, og skal færdigbages. De koster næsten ingenting (2 stk. for 6 kr. mener jeg) og de smager FANTASTISK. Så de er hermed anbefalet. Man kan naturligvis også selv bage noget godt brød.
Fiskeragout med Tomat og Fennikel til 2 personer
Ingredienser:
200 g. laks
1 løg
2 tsk. olie
2 fed hvidløg
1 fennikel
400 g. tomatpassata
1 tsk. frisk finthakket rosmarin
1 tsk. salt
friskkværnet peber
1 dl. cheasy fraiche
Fuldkornsbrød
Fremgangsmåde:1. Skær laksen i store tern og krydr dem med salt og peber.
2. Hak løget fint og steg det blankt i olie.
3. Tilsæt finthakket hvidløg og fennikel i både. Steg et par min.
4. Tilsæt tomatpassata, rosmarin, salt og peber og kog 5 min.
5. Læg fiskesstykkerne i saucen og kog 10 min ved lav varme under låg.
6. Smag til med salt og peber og server med brød og creme fraiche.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar