tirsdag den 15. januar 2013

Chokolademousse


Dessert er godt og nem dessert er dobbelt så godt. I hvert fald hvis den smager godt. Denne opskrift er fra magasinet Spis Bedre, og den er helt lige ud af landevejen, og så smager den oveni købet fantastisk af chokolade. Ved et uheld kom jeg til at bruge halvt lys og halvt mørk chokolade, men det gjorde bestemt ikke moussen værre. Husk at tage moussen ud af køleskabet en time før den skal serveres, da det giver den en bedre konsistens. 

Chokolademousse til 6 personer


Ingredienser

100 g. lys chokolade
125 g. mørk chokolade med højt kakaoindhold
6 pastauriserede æggehvider
6 pastauriserede æggeblommer
90 g. sukker
1 knsp. salt

2,5 dl. piskefløde
50 g. mørk chokolade

Fremgangsmåde:

1. Smelt chokoladen over vandbad og lad den køle lidt af.

2. Pisk æggeblommer og sukker lyst og luftigt.

3. Rør den smeltede chokolade i.

4. Pisk æggehviderne stive med salt. Husk at bruge helt rene piskere. Pisk 1/4 af skummet i chokolademassen. 

5. Vend resten af æggehvideskummet i massen, hæld i en serveringsskål eller portionsskåle og dæk med film. Står koldt mindst 2 timer og tages derefter ud 1 time før servering. 

6. Server med flødeskum og revet mørk chokolade. 

ProPoints: 12 point pr. portion

Ingen kommentarer:

Send en kommentar